Hvem er størst i chips?

Laptop til det hårde liv

(Foto: Panasonic)

Det er jo ikke ligefrem, fordi vi savner 2-i-1 computere på markedet. Næsten alle de store pc-fabrikanter har disse laptops, hvor skærmen kan klikkes af og fungere som en tablet.

Omvendt er alle disse smarte 2-i-1’ere ret sarte. De er bestemt ikke beregnet til at følge med til udendørs arbejde med risiko for bump, regn, støv og snavs.

Det er Panasonics Toughbook 33 til gengæld. Den kan tåle lidt af hvert og er derfor klar til at agere under hårde professionelle forhold.

Lad det være byggepladser, i landbruget, industrien, hos politiet eller militæret. Opgaver, som man kalder ”rugged” på amerikansk.

(Foto: Panasonic)

Toughbook 33 er netop blevet opdateret med stærkere processorer, øget fleksibilitet og bedre sikkerhed.

Desuden er nyheden den første rå 2-i-1 laptop på markedet, der kan fungere med både fysiske SIM-kort og de nye eSIM varianter.

Motoren i det seje bæst er 10. generation Intel Core i5 eller i7 processorer, der har 16 eller  32 GB RAM og 512 GB til 1 TB diske op SSD basis.

Skærmen er forbløffende god af en håndværker-laptop at være. Den er på 12 tommer og kan vise Quad HD grafik. Lysstyrken er på 1.200 nits, så skærmen også kan aflæses udendørs i solskin.

(Foto: Panasonic)

Den store forskel til de populære ”civile” 2-i-1 laptops opdager man, når man hører, at Panasonic Toughbook 33 ikke bliver smadret af at falde 1,5 meter ned på jorden.

Computeren er vand- og støvtæt efter IP65 standarden. Desuden opfylder den de militære MIL-STD krav.

Moderne Corona tider med videomøder har også indhentet Toughbook. Højttalerne kan larme 50 procent mere end på forgængeren.

Der er kommet et bedre kamera med privat klap foran linsen, og der er nu to indbyggede mikrofoner. Endelig er tastaturet baggrunds-belyst i rødt, så man kan se, hvad man indtaster – selv i bulder-mørke.

På sikkerheds-siden kan Panasonic Toughbook opgraderes med NVMe Opal SSD-diske, hvor indholdet krypteres lynhurtigt.

Det er gode nyheder for brugere, der arbejder  med person-følsomme data som f.eks. rednings-tjenester, politi og militær.

Den råstærke 2-i-1 laptop kommer med den nyeste Wi-Fi standard 6 og Bluetooth 5.1. USB-C stikket kan bruges til opladning af batteriet.

Det kan køre i 20 timer på en opladning og udskiftes, mens computeren kører – ”hot swap”. Nok et eksempel på, at vi har med en professionel laptop at gøre.

Prisen er så også professionel. Som bærbar 2-i-1 med tastatur koster Toughbook 33 fra 26.414 kroner ekskl. moms. Vil man kun have Panasonic nyheden som tablet, falder prisen til 22.249 kroner ekskl. moms….

(Foto: Panasonic)

(Foto: Panasonic)

 

 

………..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er størst i chips?