Trump åbner eget socialt medie

Vil Apple folde sig ud?

(Foto: Technizo / LetsGoDigital)

Rygterne har svirret i adskillige år, at Apple vil følge i hælene på Samsung, Motorola og Huawei og bygge sin egen iPhone, der kan foldes.

Den første patent-ansøgning om en klap-mobil daterer sig næsten ti år tilbage. Siden da har Apple-insidere gang på gang fortalt, at nu var det snart så vidt.

Apple-insidere har også hævdet, at der var fremstillet praktisk fungerende prototyper. De var blev testet ved at klappe dem op og i 100.000 gange hos Apples kinesiske iPhone fabrikant Foxconn.

Indtil videre er en iPhone, der kan foldes sammen, blevet ved drømmen. Ingen ved, om Apple fortsat har planer om sådan en telefon, eller om man har opgivet planerne lige som mange andre smartphone mærker.

Når iPhone Flip er klappet halvt op, vil den kunne bruges som en mini-udgave af en Macbook. (Foto: Technizo / LetsGoDigital)

Det seneste nye forslag til, hvordan en foldbar iPhone kunne se ud, kommer fra YouTuber’en Technizo Concept. Han har så offentliggjort sine ideer i det hollandske online medie LetsGoDigital.

Technizo kalder sit forslag for iPhone Flip og lægger sig dermed tæt på ad Samsungs folde-mobil Galaxy Z Flip.

Når iPhone Flip er klappet op, fylder den næsten det samme som en iPhone 12 Pro Max, som kan købe i forretningerne i dag.

Den store forskel er, at Flip har et fleksibelt OLED display og kan foldes på midten. På den måde kan en stor iPhone pludselig fås til at fylde det halve. Fint for dem, der bærer rundt på deres Apple mobil i lommer og små tasker.

iPhone Flip kunne have samme størrelse som den aktuelle iPhone 12 Pro Max, når telefonen er klappet op. (Foto: Technizo / LetsGoDigital)

Designet er dermed det samme, som var meget populært, inden smartphones dukkede op i 2007 og 2008.

Dengang var små klaptelefoner – ”clam shells” blev de kaldt i sine tider – super-trendy fra Motorola, Ericsson, Nokia, Alcatel osv.

Technizo fremhæver samtidig, at klap-designet også vil kunne forvandle iPhone Flip til en Macbook i mini-udgave.

Via software kan man nemlig forvandle den ene halvdel af displayet til et lille virtuelt tastatur, mens den anden halvdel vinkles på samme måde som en laptop skærm.

Meget smart forestiller designerne fra Technizo sig, at Apple vil forsyne Flip telefonen med et lille ekstra display på ydersiden.

Det har præcist samme størrelse og design som iPhonens kamera-modul og placeres lige ved siden af.

Den lille skærm kan så bruges til lynhurtigt at tjekke klokken, vejrudsigten, notifikationer og indkomne sms eller mails.

De seneste rygter fra internet lyder på, at Apple vil lancere en foldbar iPhone i 2023. Den vil blive relativt lille lige som Technizos concept og ikke så stor som Samsungs Galaxy Fold telefon.

Vi må væbne os med tålmodighed og se, hvad fremtiden bringer. Indtil da kan vi nyde det flotte forslag, som Technizo har lavet til en iPhone, der kan foldes midt-over….

Technizo forestiller sig, at Apple vil anbringe et lille ekstra display på ydersiden af iPhone Flip. Lige ved siden af telefonens kamera modul. (Foto: Technizo / LetsGoDigital)

(Foto: Technizo / LetsGoDigital)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump åbner eget socialt medie