Her er hurtigste lager

Klassiker får nyt indhold

(Foto: Harman Kardon)

Da Harman Kardon for godt fem år siden lancerede sin første Onyx, stod der wow i øjnene på mange mennesker. En bærbar lille højttaler fra Amerika, der kunne være kommet direkte fra designerne hos Bang & Olufsen i Struer.

Siden er den cirkelrunde Onyx kommet i flere udgaver med den nye Studio 7 som den seneste. Dens ydre design er stort set identisk med forgængerne – og godt med det. De vigtige fornyelser er gemt indendørs. De skal først og fremmest sikre en bedre lydkvalitet.

Onyx Studio 7 kommer således med to 25 mm diskanter, der skal give en god stereo-effekt. De suppleres af et basmodul til de dybe toner.

Nyheden kan enten bruges ”stand alone” med streamet musik via trådløs Bluetooth, eller de kan indgå i en opsætning med to højttalere. Det kalder Harman Kardon for ”Dual Sound”.

Onyx Studio 7 er fremstillet i aluminium og vævet stof, der fås i farverne sort, marineblå og lysegrå. Batteriet kan holde højttaleren kørende i otte timer på en opladning.

Den elegante Onyx Studio 7 koster 2.999 kroner og kan enten købes via udvalgte forhandlere eller på HarmanKardon.com…..

Et kig indendørs i Onyx Studio 7. (Foto: Harman Kardon)

(Foto: Harman Kardon)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er hurtigste lager