Disse mobiler købte vi i februar

Glem alt om A+++

(Foto: Hotpoint / Ariston)

Alle, der har været ude at shoppe efter et nyt tv, køleskab, vaskemaskine eller komfur, kender den farverige energi mærkat, der sidder på fronten.

Den fortæller om, hvor meget apparatet bruger i strøm og dermed belaster både vores elregning og samfundets CO2 belastning.

Derfor har vi vænnet os til at tælle ”plusser” efter A-tegnet. Jo flere +, desto mere energi-rigtigt er – eller rettere var – produktet.

”Var”, fordi energi-mærkningen ændrer sig fra i dag i hele EU. Plusserne forsvinder helt. I stedet bliver A det mest strømbesparende og G det mindst energi-korrekte.

Den nye mærkning fra Energistyrelsen indføres fra den 1. marts på hårde hvidevarer, tv og pc-skærme. Lyskilder kommer med fra september.

Ifølge klimaminister Dan Jørgensen er den ændrede mærkning godt nyt for forbrugerne:

”Fremover bliver det langt nemmere at sammenligne, hvor meget energi produkterne bruger. Samtidig bliver der stillet større krav, så det bliver sværere at opnå et A på den nye skala,” forklarer han.

Ministeren har helt ret i, at den nye skala er mere overskuelig. På den gamle vidste alle, at man helst skulle købe et apparat med et A på. Hvor stor forskel der så var fra f.eks. to til tre plusser, kunne de færreste forklare. Fremover hopper man hele bogstaver – så at sige.

Fra i dag skal vi ikke længere samæe plusser efter A’et. Et rigtig energirigtig produkt vil efter de nye regler ligge på B eller C. (Foto: Pixabay)

Hvor meget skrappere, de nye regelsæt er, illustreres af, at de mest energi-rigtige produkter fremover typisk vil få et B- eller C-mærke. A-typer bliver sjældne.

Danske forhandlere har fra i dag 14 arbejdsdage til at udskifte de gamle energimærker med de nye i deres butikker og webshops.

Nok så interessant er, at de nye energi-mærker udstyres med en QR-kode, som man kan skanne med sin mobiltelefon.

Koden giver adgang til flere informationer om det, produkt man interesserer sig for. På sigt vil alle forbrugere i EU få adgang til samtlige produktdata via deres mobil.

De nye energimærker får en QR-kode, som giver adgang til flere informationer om produktet. Det er resultatet af et stort forarbejde fra EU, der snart vil give forbrugerne adgang til samtlige produktdata på deres mobil.

Desuden har Danmark et nyt online værktøj på vej, der skal gøre nemt at se et produkts samlede pris i hele sin typiske levetid.

Det kan formentlig bidrage til, at danskerne køber bedre produkter og skåner klimaet, når de kan se, at en lidt højere indkøbspris godt kan være billigst i længden.

Det gamle energimærke har eksisteret i 27 år. I kan læse mere om det nye  på denne hjemmeside….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i februar