Facebook laver app for rappere

Denne bil er kun til gamere

(Foto: Lexus)

Personbiler er vel grundlæggende et transportmiddel. Ikke en underholdnings-central. I hvert fald ikke for føreren, inden bilen bliver helt selvkørende om nogle år.

Toyotas luksus-mærke Lexus har taget lidt forskud på fremtiden og skabt verdens første personbil for gamere. Altså folk, der bruger det meste af deres liv på computerspil.

Lexus har designet sin ret så opsigtsvækkende Gamers’ IS sports-limousine i samarbejde med unge gamere fra Amazons datterselskab Twitch.

Det er en video og spil-streaming service med over 15 millioner daglige brugere. I de mest travle perioder streamer over 1,4 millioner Twitch brugere på samme tid.

Udefra ser Lexus Gamers IS sportsvognen jo nærmest diskret ud. (Foto: Lexus)

For Lexus gjaldt det naturligvis om at få omtale og PR. Samtidig ville bilmærket gerne opnå opmærksomhed hos et yngre publikum end normalt. Lexus har lidt af samme ”blød hat” image som Cadillac i USA eller Opel i Europa.

Lexus hyrede derfor den populære Twitch streamer Fuslie til at stå for ”live” præsentationen af verdens første personbil for gamere.

Det lykkedes vældig godt, for over 554.000 Twitch brugere så med. De engagerede sig også aktivt i online showet ved at foreslå forbedringer og ekstra features, der ville gøre Lexus Gamers’ IS endnu mere interessant for det særlige publikum.

Basis for ombygningen til rullende gamer paradis er en 2021 model af Lexus IS 350 F Sport. Modifikationen er så komplet fra yderst til inderst:

Færdsels-politiet vil næppe godkenda at man kører rundt med sådan skærm i forruden. (Foto: Lexus)

Hele karrosseriet er pakket ind i en ”indtrængende” vinyl variant, som 48 procent af Twitch deltagerne stemte for. Interiør og sæde-betræk er i ”Neon Tokyo” design, som 55 procent ønskede.

Både personen på passagersædet og gæsterne bagi har selvfølgelig egne fladskærme, som de kan spille på. Også gerne mod hinanden, for bilen rummer selvfølgelig sit eget hurtige Wi-Fi, der er forbundet trådløst med internet.

Lexus bilens stereo-anlæg er poppet voldsomt op, så man kan få en realistisk atmosfære indendørs. Herk an man sidde uforstyrret bag dobbelte ruder med ”Smart Tint” og ekstra lyd-isolering.

Loftet i kabinen har programmerbare LED paneler. De suppleres af lysende neon-lister i sider og på instrument-panelet.

Desuden er kabinen udstyret med en tåge-maskine og RGB lasere, der skal være med til at skabe ekstra dramatik i den kørende spil-oplevelse.

Spil-pc med grafikkort og højttalere er anbragt i bagagerummet. (Foto: Lexus)

Endelig kan bilens bagrude fjernstyres fra en app. Ruden kan fungere som en stor skærm med animationer på, der skal formidle atmosfæren af det natlige Tokyo.

Hjertet i Lexus bilen er ikke den seks-cylindrede motor, der sidder ude foran. Det er en special-bygget gamer-pc fra MSI med AMD processor, Nvidia Geforce grafik-kort samt rigeligt med RAM og hurtige SSD diske til at lagre computerspillene på.

64 procent af deltagerne foreslog, at de små displays skulle suppleres med en buet storskærm, der fylder det meste af frontpanelet. Chaufføren har vist nok lidt udsigt ved siden af skærmen, men jeg tvivler på, at det danske politi ville lade denne Lexus få lov til at køre på offentlig vej.

Lexus måtte også designe særlige spil-kontrollere til sin nye bil. Det samme gælder tastatur og musemåttet for og bag, der kan klappes ud eller i efter behov.

Og nok så vigtigt at nævne til sidst: Centralt mellem forsæderne er anbragt seks flaske- og kopholdere med integreret køling eller holde-varm funktion. Gamere har det jo med at blive tørstige….

Lexus har fået designet helt specielle selvlysende spil controllere til sin drøm af en gamer limousine. (Foto: Lexus)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook laver app for rappere