Computeren fylder 75 år

75 år er ingen alder, vil de fleste nok sige. Det er korrekt, når vi taler om mennesker, mens 75 år er uendelig lang tid for computere eller datamater og elektronikhjerner, som de blev kaldt i en del år.

I disse dage er det 75 år siden, at verdens første generelt anvendelige computer blev introduceret. Det skete på University of Pennsylvania i USA, hvor aviserne havde de helt store overskrifter fremme med historien om ”den enorme hjerne.”

ENIAC – Electronic Numerical Integrator and Computer – var ikke verdens første elektroniske regnemaskine, men den var den første, hvis grundlæggende design minder om moderne it-systemers.

Derfor betragtes  ENIAC af de fleste som verdens første praktisk anvendelige computer. Alle andre tidligere konstruktioner inklusive den tyske Zuse S2 fra 1941 blev kun brugt til eksperimentelle formål.

Så lad os bare fejre den halvrunde fødselsdag. 75 år er trods alt en flot alder.

Tilbage i 1946 var ENIAC omkring 1.000 gange hurtigere end datidens elektro-mekaniske maskiner. ENIAC kunne også løse regne-opgaver på 30 sekunder, der ville tage et mennesker 20 timer. Med andre ord kunne ENIAC afløse 2.400 personer. Imponerende i efterkrigs-årene.

ENIAC kostede 500.000 dollars dengang. Et beløb, der svarer til omkring 7,3 millioner dollars i dag eller godt 45 millioner  kroner.

Maskinen var virkelig en gigant – også rent fysisk. ENIAC vejede 27 tons og målte 167 kvadratmeter i areal.  Strømforbruget var på voldsomme 150 kilowatt: 18.000 radiorør er sultne. 1946 var jo længe før transistorer og computerchips.

Hvis ikke disse tal er imponerende nok, kan jeg tilføje, at ENIAC også indeholdt 70.000 modstande, 10.000 kondensatorer, 1.500 relæer, 6.000 manuelle omskiftere og omkring fem millioner lodninger!

Den slags konstruktioner er meget sårbare, og ENIAC kunne bestemt ikke kaldes stabil. Nedbrud et par gange om dagen var helt almindelige.

ENIAC gjorde også en helt anden ting. Den var med til at uddanne en helt ny type mennesker. Nemlig programmører. I 1946 fandtes titlen endnu ikke.

Jobbet bestod ikke som i dag at sidde med et tastatur foran en farveskærm. For 75 år siden skulle der ustandseligt flyttes ledninger.

ENIAC havde nemlig ikke en egentlig hukommelse at gemme sine beregninger på. Magnetbånd, harddiske, RAM-chips, cd-skiver, kassettebånd og USB-stick var først noget, som kom meget senere.

ENIAC var i alle årene ”ansat” af det amerikanske militær, men har – så vidt vides – aldrig løst deciderede krigs-opgaver. I stedet arbejdede computeren i spændings-feltet mellem videnskab og våben.

Desværre eksisterer ENIAC ikke længere. I modsætning til Danmark, hvor Regnecentralens første datamat DASK kan beundres på Teknisk Museum i Helsingør, blev ENIAC skilt ad, da computeren blev sendt på pension den 2. oktober 1955.

Nogle enkelte paneler har dog overlevet fra verdens første rigtige computer. De er udstillet på University of Pennsylvania, på Smithsonian og på Science Museum i London….