Nu kan Word forudse

Vi bruger færre data

(Foto: 3)

Nu har vi lige vænnet os til at læse, at danskernes dataforbrug stiger med mindst 30 procent om året. Både, når vi taler mobiltelefoner og faste internet forbindelser.

Desto mere overrasker det, når teleselskabet 3 nu meddeler, at vores dataforbrug faktisk faldt en smule i vinterferien. Det er første gang, at det er sket.

Ifølge 3 brugte danskerne én procent færre data i uge syv end i ugen før. Til sammenligning steg dataforbruget i vinterferien med 10 procent sidste år.

”Normalt bliver der skruet op for forbruget af underholdnings-tjenester i ferierne, men i år kan vi se, at trafikken til f.eks. Netflix, Disney+, TikTok og YouTube har været stort set uændret,” forklarer Kim Christensen. Han er netværksdirektør hos 3.

”Til gengæld blev dataforbruget på Microsoft Teams halveret i uge syv, fordi mange havde feriefri. Det har været med til at trække den anden vej,” fortsætter han.

Corona pandemien med. video-møder, hjemme-arbejde, online undervisning, computerspil og streaming har i det hele taget ændret danskernes forbrugs-mønstre.

Data-forbruget på hverdage og i weekender er i dag på samme høje niveau, hvor der tidligere var store forskelle. F.eks. kunne ferier og andre perioder med meget fritid straks kunnet aflæses i belastningen af 3’s mobile netværk.

I øvrigt var data-forbruget i uge syv hele 52 procent højere hos 3 end i samme uge for et år siden….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan Word forudse