TDC har bedste mobilnet

Nu kan Word forudse

(Foto: Romain V / Unsplash)

Når vi indtaster tekster til email eller sms på vores mobiler, er de fleste vant til, at telefonen foreslår det næste ord på skærmen. Ud fra de første indtastede bogstaver og, hvad brugeren tidligere har skrevet, kan mobilen forudse, hvad det næste ord formentlig bliver.

Nu kommer samme smarte feature også snart i Microsoft Word. Faktisk vil ”Text Prediction” være en del af den næste opdatering til Word i marts.

Word brugere vil opdage, at den nye funktion er ankommet til deres pc, når skærmen lige pludselig begynder at foreslå ord og vendinger markeret i gråt. Man accepterer forslaget ved at trykke på den brede mellemrums-tast og afviser dem via escape tasten.

Microsoft har prøvekørt forudsigelsen i knap et år, hvor omkring halvdelen af Word beta-testerne havde adgang til den. Nu er den åbenbart klar til at blive præsenteret for mange millioner brugere af den populære tekstbehandling.

Fra marts kan Microsoft Word forudsige og foreslå det næste ord, du vil skrive. (Foto: Pedro Santos / Unsplash)

Ifølge Microsoft vil den nye feature hjælpe brugerne med at ”skrive mere effektivt”, fordi Word kan forudse det næste ord både hurtigt, præcist og i rette tid.

Microsoft lover samtidig, at forudsigelserne vil blive forbedret over tid. Systemet bygger nemlig på kunstig intelligens, der lærer sin brugers skrivestil og ordvalg at kende.

Nok så vigtigt kan være, at teksterne aldrig vil forlade brugerens pc, medmindre han eller hun beder om det. Det kan f.eks. have betydning i erhvervsliv og den offentlige sektor, hvor tekster kan indeholde konfidentielle oplysninger.

Tidligere i februar indførte Microsoft i øvrigt samme feature i sit Outlook mail program.

Ønsker man ikke at bruge ”Text Predictions”, kan man selvfølgelig koble funktionen helt fra.,,,’

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TDC har bedste mobilnet