Vaio Z er bare superlet

Har Danmark online censur?

(Foto: Brett Jordan / Pixabay)

Herhjemme er Reddit langt fra så kendt som Facebook eller Instagram, men især i USA er den bruger-drevne nyheds-portal vældig populær.

Det skyldes primært, at Reddit har formået at holde sig nogenlunde politis uafhængig, selvom en del parlamentarikere og regerings-medlemmer i Washington DC har en anden mening.

Faktum er i hvert fald, at Reddit har mange og meget aktive brugere. Lige nu rangerer Reddit med sine 52 millioner aktive brugere om dagen som den syvende mest besøgte hjemmeside i USA og som nummer 18 i verden.

Reddit har nu offentliggjort, hvilke lande og regeringer der har været mest ivrige efter at få fjernet indhold fra online platforme i 2020.

Ifølge Reddits netop offentliggjorte “2020 Transparency Report” ligger Rusland suverænt i spidsen med 89 henvendelser om at få slettet indhold eller få offentliggjort, hvem der har skrevet bestemte indlæg.

Hvad der er mere overraskende er, at Danmark ligger i Reddits Top-8 over lande, der har anmodet om at få fjernet indhold. Betyder det, at vi er ved at få censur på Internet her i vores lille land. Jeg håber det ikke.

Reddit opnåede verdens-berømmelse forleden, da en gruppe investorer brugte platformen til at banke aktierne på spilfirmaet GameStop op til utrolige højder. (Foto: Tech Daily / Unsplash)

Reddit offentliggjorte 3,37 milliarder indlæg i 2020. Af dem blev 233 millioner fjernet af forskellige årsager. De fleste fordi de var spam. Andre begrundelser var direkte chikane, seksuelt indhold med mindre-årige og opfordring til vold.

Ligesom Twitter har Reddit udviklet sig til en vigtig platform for politiske diskussioner, debat og kommentarer. Ofte er dette indhold en torn i øjet på toppolitikere.

Reddits stigende indflydelse bleg for nylig demonstreret, da en gruppe investorer brugte websiden til at skabe en børsskandale på Wall Street ved at banke aktierne i spilfirmaet Gamestop op i utrolige højder.

Regeringer verden over er på vagt over for Reddits voksende magt. Af den grund modtog Reddit hundreder af henvendelser sidste år om enten at slette indhold eller begrænse adgangen til bestemte indlæg.

Ifølge Reddit kan anmodningerne have mange forskellige begrundelser. De mest udbredte er, at indlæggene overtræder de pågældende landes lokale love.

Hver henvendelse bliver undersøgt manuelt af Reddits personale. Nogle bliver accepteret, mens andre bliver afløst, fordi de er for overdrevne eller ikke stemmer overens med international retspraksis. De mange regerings-anmodninger drejede sig om knap 5.000 Reddit indlæg….

(Infografik: Statista.com)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaio Z er bare superlet