Samsung mere medicinsk

Nicobo er en hygge-robot

(Foto: Panasonic)

Her i Corona tiden kunne mange af os godt bruge en ven at tale med sådan helt face-to-face. Ikke via Zoom, Teams eller Facetime på skærm.

Japanske Panasonic har et forslag i skikkelse af sin nye Nicobo robot. Den kan nemlig udvikle sin egen personlighed og f.eks. spille sur. Den kan også forstå tale og lære at snakke på niveau med et lille barn.

Panasonic kalder selv Nicobo for en kat. Well – i så fald er den et meget buttet eksemplar af racen. Jeg synes nærmere, at Nicobo ligner en kat, der er krøbet ind i en stor ulden sok.

Indendørs har Panasonic puttet masset af elektronik og kunstig intelligens:

(Foto: Panasonic)

 

Nicobo kan f.eks. genkende sin ejer med sine øjne. Den kan også føle, når man kæler med den eller tager den i sin favn. Mærkelig nok kan robotten så ikke spinde højlydt som reaktion.

Bevæge sig rundt som en rigtig kat kan Nicobo heller ikke – kun dreje om sin egen akse. Ellers skal robotten bæres rundt . Og nåhhr ja – Nicobo kan bevæge sin hale op og ned alt efter humør.

Japanske nyhedsmedier skriver, at Nicobo kan forstå nogle få talte kommandoer. Miave som svar kan den ikke, men efter et stykke tids oplæring vil robotten kunne sige nogle egne ord.

Japanerne kalder Nicobos tale for ”katakoko”. Det er en slags baby-sprog i enkelt-ord eller små afbrudte sætning. Det kan rigtige katte trods alt ikke.

Ligesom en rigtig kat kan Nicobo reagere på omgivelserne og tidspunktet af dagen. Hvis der f.eks. er regnvejr og koldt udendørs, foretrækker robotkatten at tage sin en lun lur inde i husets varme.

Til sidst skal også nævnes, at Nicobo kan fise på grund af dårlig mave.  Nogle gange sker det tilfældigt. Andre gange skyldes det kattens humør.

Det samme kan ske, når Nicobo på nogle dage nægter at reagere på noget som helst. Det skyldes ikke fejl i elektronikken, men at robotten bare er sur.

Ifølge Panasonic er det alt sammen med til at gøre robotten så autentisk som muligt. Panasonic vil gerne have det til at se ud, som om dette bundt af gråt stof og elektronik er mere livagtig end en almindelig hjemme-robot.

(Foto: Panasonic)

 

Desværre bliver det svært at købe en Nicobo robot. Panasonic tilbød nemlig kun sølle 320 eksemplarer via den japanske Crowd Funding platform Makuake.

De var selvfølgelig udsolgt på få minutter. Også fordi prisen på 360 dollars plus 10 dollars om måneden for et tilhørende mobil-abonnement til løbende opdateringer synes helt fin.

Panasonic lover dog, at Nicobo kommer til salg i større antal fra marts 2020. Formentlig i første omgang kun på det japanske marked. Sådan var det også, da Sony for nogle år siden lancerede sin Aibo robot hund.

Til marts næste år er Corona nedlukninger forhåbentligt overstået.  Hvem har så brug for en fisende missekat, der ikke gider bevæge sig og kan være humørsyg….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung mere medicinsk