Huawei P50 får super kamera

Vi ved alt for lidt om cyber-crimes

(Foto: Pete Linforth / Pixabay)

Aner danskerne ikke, hvad de skal gøre, hvis de udsættes for cyber-kriminalitet – eller hvor de skal anmelde de ulovlige internet aktiviteter?

Meget kunne tyde på, at svaret er nej.

En ny europæisk undersøgelse afslører, at kun spanierne er lige så meget i vildrede om cyber-kriminalitet som danskerne. I begge lande er det 86 procent af befolkningen!

De underlæggende tal fra Reboot Online stammer direkte fra EU Kommissionen og EU’s tal-myndighed Eurostat. Man må derfor gå ud fra, at informationerne er korrekte – og samtidig meget foruroligende.

Med uvidenhed om reaktion på cyber-kriminalitet menes, at næsten ni af ti danskere ikke kender websider, hvor de kan anmelde  forbrydelser på internet som f.eks. også kan være online-chikane eller -mobning.

De adspurgte 1.013 danskere kender ikke e-mail adresser, man kan skrive til eller myndigheder, hvor man kan udfylde online skemaer osv. Ejheller ved folk, hvor man kan ringe til.

Tallene fra det britiske digital marketing bureau Reboot Online er ikke kun alarmerende, fordi Danmark ligger så højt på listen – og vi praler ellers så ofte med vores viden om internet.

86 procent af danskerne aner ikke, hvor og hvordan de skal anmelde online-forbrydelser. (Foto: Robin Higgins / Pixabay)

Mindst lige så foruroligende er, at uvidenheden er så udbredt i Europa. Den ligger nemlig på 77 procent i gennemsnit.

I 15 af 17 lande, der deltager i analysen, svarer mindst 65 procent af befolkningen, at de ikke aner, hvor og hvordan de skal anmelde cyber-kriminalitet.

Det svarer til to af tre mennesker med internet står ret forsvarsløse, hvis de udsættes for eller oplever online forbrydelser.

Kun Grækenland og Malta ligger markant lavere – nemlig på 58 og 46 procent. Sikkert overraskende for mange læsere.

Resultaterne fra den nye analyse er markante, fordi regeringer og myndigheder i de fleste europæiske lande – også i Danmark – har oprettet særlige kontorer med speciale i cyber-kriminalitet.

I Danmark kan man bl.a. anmelde online-kriminalitet og ID-tyverier via politiet her, via Borger.dk her og til data-specialisterne hos CERT via dette link.

Meget kunne imidlertid tyde på, at danske myndigheder ikke har været dygtige nok til at orientere sine borgere om cyber-kriminalitet og, hvordan man bør reagere på dem. Det er ellers sket via både online- og tv-kampagner.

Ifølge den nye analyse indrømmer hver femte dansker – 19 procent – at han eller hun ikke er ordentligt informeret om det kildne emne….

 

Her er den euroopæiske rangliste over cyber-crime uvidenhed. Danskerne ligger foruroligende højt. (Grafik: Reboot Online)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei P50 får super kamera