Ekstra skat på gadgets

Van Gogh går i LEGO

(Foto: LEGO Ideas)

Jeg har gang på gang skrevet i disse spalter, at LEGO kan føre til alt og bruges til endnu flere ting. Den danske legetøjs-gigant beviser det nu nok engang ved at gå ind i kunst.

LEGO vil nemlig udsende sin egen udgave af Vincent van Goghs berømte ”Stjernenatten” billede, der normalt hænger i sin originale udgave på New Yorks Museum of Modern Art – Moma.

Udgaven i klodser er skabt af Truman Cheng fra Hong Kong. Han er en mester i LEGO og sendte sin tre-dimensionelle udgave af det klassiske maleri til vurdering på LEGO Ideas portalen.

Her kan LEGO-entusiaster studere et hav af fine forslag til nye byggesæt. De forslag, der får flest stemmer, vil LEGO tage op i sit program af kommercielle kits.

(Foto: LEGO Ideas)

Truman fik over 10.000 stemmer for sin smukke fortolkning af Van Goghs post-impressionistiske maleri, der stammer fra 1889.

Når kunstværket kommer som LEGO byggesæt, vil det indeholde 1.552 dele. Med andre ord vil samlingen være en opgave for voksne. Børn vil næppe være målgruppe for en Van Gogh.

Truman Cheng, der bærer kunstner-navnet Legotruman, laver aldrig noget halvt. Derfor vil byggesættet også omfatte en mini-figur af Van Gogh selv plus hans staffeli, palet og lærred.

LEGO har endnu ikke offentliggjort, hvornår ”Starry Night” maleriet – det er dets engelske titel – vil komme til salg. Prisen på byggesættet er derfor heller ikke klar….

Gad vide, om den hollandske mester-maler Vincent Van Gogh også ville have brugt LEGO ti sin kunst, hvis de danske klodser var opfundet, da han levede i anden halvdel af 1800-tallet. (Foto: LEGO Ideas)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra skat på gadgets