Ford vil køre på Android

Apple Watch rent mekanisk

(Foto: H. Moser & Cie

Da Apple for snart seks år siden præsenterede sit Watch, var der mange, som mente, at det var et fejlslag.

Apples nyhed så med sit firkantede design mere klodset ud end de klassiske ure fra vel-etablerede schweiziske og japanske mærker.

I begyndelsen gik salget ikke ret godt for Apple. For den sags skyld heller ikke for de første konkurrenter med smartwatches.

Så vendte markedet fuldstændig. I dag er Watch er en kæmpe succes, og Apple sælger flere ure end hele den berømte schweiziske urindustri tilsammen.

(Foto: H. Moser & Cie)

 

Kineserne har kopieret designet på Watch utallige gange til deres billigere varianter af Apple uret. Men at en anerkendt urmager fra Schweiz også ville gøre det, kommer nok som en overraskelse.

I det ydre ligner det nye Swiss Alp Watch Final Upgrade Watch Apples ur til forveksling. I det indre indeholder nyheden bare schweizisk finmekanik i topklasse.

Moser & Cie i Schaffhausen præsenterede sin første Apple Watch kopi tilbage i 2016. Den nye ”Final Upgrade” er den endelige version, som bliver fremstillet i kun 50 nummererede eksemplarer.

Kigger man lidt nærmere på den schweiziske Watch kopi, mærker man, at der er tale om betydeligt mere luksus. Urremmen er f.eks. håndsyet af ægte alligator læder.

Det skægge ved det nye ur er, at schweizerne forsøger at komme så tæt på Apple Watch uden at sætte elektronik og processorer i. Selve urskiven ligner f.eks. et display, men er det kun antydningsvis.

Urkasse og urskive er dybt sorte, hvilket er opnået ved at bruge en Vanta lakering, der nærmest sluger alt indkommende lys udefra. Faktisk absorberer Vanta 99,965 procent af alt synligt lys.

Det sorte er imidlertid ikke det mest fancy ved uret. Det er en mekanimbolet sk kopi af ”loading” symbolet fra iOS styresystemet, som alle Apple Watch ejere kender.

I stedet for at vise symbolet digitalt har Moser fjernet sekundviseren i klokken seks position på det analoge ur og erstattet den med en roterende skive, der er forsynet med skygger og huller. Illusionen skal være nærmest perfekt.

Fabrikanten H. Moser & Cie har bygget klassiske ure siden 1828. Specialet er håndlavede armbåndsure i meget høj kvalitet.

Til sidst lidt om prisen. Hvis I synes, at Apple Watch er dyr – så lad være med at kigge på prisskiltet på den schweiziske kopi. Skiltet viser nemlig 30.800 dollars eller ca. 195.000  kroner….

(Foto: H. Moser & Cie)

Her kan man tydeligt se, at uret indeholder fornem schweizisk mekanik – og ikke en processor, RAM chips og batteri. (Foto: H. Moser & Cie)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ford vil køre på Android