Sony mobil til profferne

Hold ekstra øje med dine data i dag

(Foto: TheDigitalWay / Pixabay)

Hver dag i året er efterhånden udnævnt til at være en eller anden ”National XX Day”. Nogle datoer er åbenbart så eftetragtede, at flere organisationer har sat sig på samme dag.

I dag torsdag er det det ”National Data Privacy Day 2021”. Et emne, der burde optage flere af os, end det gør. Specielt i en tid som nu, hvor vi er mere online end nogensinde før.

Hvert 39. sekund er der hackere, som forsøger at få adgang til enten firmaers store it-anlæg eller de stadig flere ”smarte” enheder, som vi omgiver os med.

I 2019 har man registreret 16 milliarder tilfælde af data-indbrud, og det er kun dem, man kender til. Indbruddene omfatter bl.a. tyveri af kreditkort numre, hjem-adresser og telefon-numre.

Detr økonomiske tab på denne cyber-kriminalitet beløber sig til over 1,2 milliard britiske pund eller 10 milliarder danske kroner.

(Foto: Comparisun)

Informationerne kommer fra den engelske online portal Comparisun, der har specialiseret sig i at sammenligne og rådgive små og mellemstore virksomheder i forretnings-software.

En stigende del af portalens forespørgsler kommer fra erhvervsfolk, der er nervøse for, at deres it-systemer er sårbare over for hacker-angreb.

Desuden oplever de et stigende problem med data-kriminalitet via e-mails og ellers uskyldigt udseende hjemmesider.

Elik Dermer, der er stifter af og chef for Comparisun, har i dagens anledning fremhævet fem risiko-betonede områder, som alle online brugere bør være opmærksomme på:

  • Svage passwords
  • Phishing og spear phishing
  • Husk anti-virus software
  • Hold styresystemet opdateret
  • Offentligt og gratis Wi-Fi

Kodeord, antivirus software og opdatering af software har jeg ofte skrevet om her på Leifshows. Lad os derfor koncentrere om os de andre tre emner i denne artikel.

Phishing e-mails er en smart og udbredt vej til at få folk til at aflevere personlige informationer. (Foto: Tumisu / Pixabay)

Pas på, hvad du svarer på
”Phishing” og ”Spear Phishing” er to meget udbredte metoder til at angribe e-mails på.

De dukker op, når man klikker på et farligt link eller attachment, der kommer fra en useriøs kilde – og hvis formål er at stjæle personlige data fra modtageren.

Phishing emails forsøger at ligne officiel e-post, der f.eks. kommer fra et velkendt transport firma. Så får man f.eks. en meddelelse i sin indboks om, at “ens pakke er blevet forsinket. Klik venligst her for flere detaljer”.

Klikker man på linket, riskerer man, at skadeligt software bliver downloadet på ens pc, tablet eller mobiltelefon.

Alternativt bliver man ført til en farlig hjemmeside, hvor man kun kan komme videre, hvis man først indtaster sit navn, adresse, CPR-nummer osv.

Disse informationer enten misbruger den cyber-kriminelle selv, eller han/hun sælger oplysningerne videre på det sorte online marked.

”Spear Phishing” er en e-mail eller en elektronisk kommunikation, der er målrettet en bestemt person, organisation eller virksomhed. Metoden har som mål at installere farlig software (”malware”) på modtagerens computer.

Links i e-mails , sociale medier og i online reklamer er de hyppigste veje, som data-tyvene bruger til at stjæle personlige informationer.

Derfor: Slet mailen med det samme, hvis den ser det mindste mistænkelig ud. Også, selvom du mener at kende navnet i e-mailens afsender vindue.

Brug aldrig offentlige og gratis Wi-Fi services til at kontakte f.eks. banker eller myndigheder, hvor der bruges passwords, cpr-numre osv. (Foto: Comparison)

Pas på gratis Wi-Fi
Det er altid fristende at tage imod et godt tilbud, hvor man sparer penge. For eksempel, når man kan bruge offentlige og gratis Wi-Fi systemer til at gå online.

Risikoen er imidlertid, at også hackere har fået øje på det gode tilbud. De vil så bruge det usikrede Wi-Fi netværk til at stjæle data eller installere malware på brugernes telefoner, laptops osv.

Dette fænomen kaldes også for ”man-in-the-middle” angreb og omfatter typisk, at en hacker registerer ens identitet, log-ins, passwords og finansielle informationer.

Brug derfor aldrig offentlige Wi-Fi systemeer til at kontakte jeres bank online eller til at aflevere personlige detaljer til f.eks. en offentlig myndighed.

Selvom det koster data fra abonnementet, er det langt mere sikkert at bruge sin 4G eller 5G forbindelse, når man bruger sin mobiltelefon til f.eks. kontakt med banken.

Pas dog lige på, at din telefon ikke kobler sig automatisk til Wi-Fi, når det er muligt. Det er fint med hjemmets eget trådløse netværk, men kan være en dårlig idé ude i det offentlige rum….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony mobil til profferne