Lobby er big business

Vi køber mange flere pc’er

Corona pandemien har ikke kun lært os at gå med mundbind, hilse med albuen eller holde møder via video og internet. Vi har også købt masser af nyt it-udstyr – ikke mindst laptops.

Ifølge analyse-bureauet IDC har europæerne købt 16,6 procent flere Windows-baserede pc’er i oktober, november og december. I rene styktal var det 24,1 millioner nye pc’er, der blev solgt.

Størst købelyst var der hos private folk. De shoppede 21,3 procent flere pc’er i fjerde kvartal af 2020. I erhvervslivet og den offentlige sektor var fremgangen kun på 13,6 procent. I alle tilfælde sammenlignet med samme periode for et år siden.

Det er tredje kvartal i træk, at Europa viser to-cifrede vækst-tal i pc-salget. Nok en bekræftelse på, at Corona har fået os til at udskifte den gamle maskinpark så hurtigt som muligt.

(Grafik: IDC)

Lenovo er Europas klare nummer ét i pc’er. Hver fjerde nye Windows-computer kommer fra den kinesiske fabrikant, der fik solgt knap 6,2 millioner styk.

Mens Lenovo vandt markedsandele i oktober, november og december, tog nummer to på hitlisten – HP – et stort hop den modsatte vej. Fra 28,3 til 23,2 procent markedsandel.

Mest imponerende er dog Acers fremgang i årets tre sidste måneder. Acer øgede således sit pc-salg med hele 43,9 procent. Det gav samtidig et spring op i markedsandel fra 7,6 til 9,4 procent.

Også Asus på en femteplads i Europa drøner afsted med en vækst på 33,1 procent.

Med andre ord kunne det se ud, som om de små stjæler mange kunder fra de tre store – Lenovo, HP og Dell. Det gælder nok især i salget af laptops og spille-pc’er til private….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lobby er big business