Har I brug for en ”smart” vovse?

Facebook nyheder nærmer sig

(Foto: Austin Distel / Pixabay)

De fleste mennesker går nok via Google, når de søger efter de seneste nyheder på nettet. Mange andre hopper direkte til avisernes eller de store tv-stationers hjemmesider.

Færre danskere bruger de sociale medier som nyheds-budbringere, selvom de har fået en større og større betydning i de seneste par år. Både som distributører af ægte og falske nyheder.

Den etablerede medie-industri har aldrig været begejstret for de sociale mediers invasion i deres etablerede territorier. Først var det historiernes journalistiske kvalitet, det drejede sig om. Nu er det snarere et spørgsmål om reklame-kroner, ophavsret, page views og profit.

Facebook har længe rumsteret med projekter, hvor verdens største sociale medie også vil være klodens største (officielle) nyhedscentral.

Indtil videre har kun amerikanerne haft adgang til Facebook News, hvor det sociale medie arbejder sammen med bl.a. nationale, regionale og lokale nyheds-medier om at formidle historier hurtigt og i en let-tilgængelig form.

Facebook har holdt igen med at eksportere News ideen, selvom det hele tiden har været hensigten. Facebook laver ikke noget til ét marked, men tænker straks globalt.

Mark Zuckerberg og co. har dog haft hænderne fulde med konstante slåskampe med ex-præsident Donald Trump, beskyldninger om censur eller det modsatte – at folk f.eks. må sælge våben via Facebook.

Sådan ser News ud i Facebook app’en. (Foto: Facebook)

Nu sidder der en ny mand i Det Hvide Hus, så fred og normalitet (måske) er vendt tilbage. Derfor har Facebook pustet nyt liv i sin News platform, så den også kan bruges af folk uden for USA’s territorium.

Første land bliver Storbritannien. Det sker fra i dag, hvor englænderne får åbnet en dedikeret News tab i deres Facebook app.

Spørgsmålet brænder naturligvis, om UK kun er første skridt ind i Europa, eller om Facebook stopper dér. Storbritannien er jo relativt nem at gå til, fordi sproget er det samme som i USA,

Facebook News indeholder to slags nyheder:

Den ene type er leveret af etablerede nyhedskanaler som f.eks. aviser og tv-stationer, som Facebook har lavet aftaler med. Det vil typisk være korte udgaver af dagens vigtigste overskrifter.

Den anden type er skræddersyede nyheder, der bygger på de interesser, som Facebook brugerne har vist online. Præcist, som vi kender det fra Facebooks “personlige” reklamer og annoncer.

Facebook vil også selv levere nyheds-indhold i forbindelse med store og vigtige begivenheder, events, sports-arrangementer osv. I øjeblikket er der f.eks. en sektion koncentreret omkring COVID-19.

De viste historier i Facebook News kan skræddersys efter brugerens ønsker. Alternativt udvælger Facebook automatisk selv nyhederne ud fra de interesser, den pågældende har vist online. Præcist, som Facebooks personlige annoncer fungerer. (Foto: Facebook)

Dertil kommer specielle sektioner for emner som videnskab og teknologi, business, underholdning, sundhed, sport og rejser.

Facebook brugeren kan selv vælge sine favoritter via app’en, så han eller hun kun får vist nyheder fra de områder, der interesserer vedkommende.

Endelig har Facebook Nees en feature, hvor brugerens ”nyhedsstrøm” vil vise artikler, som er delt af personer og pages, som man følger i det sociale medie.

Den store forskel mellem Google og Facebook News er, at førstnævnte kun viser lister over søgeresultater på bestemte emner og navne. News vil i stedet servere et udvalg af daglige tophistorier om emnet.

I England har Facebook på forhånd lavet kontrakter med en række førende mediehuse, så udvalget af nyheder på News bliver både alsidigt og seriøst.

Facebook fortæller, at man har lavet aftaler med bl.a. aviserne ”The Economist, ” The Independent” og ”The Guardian”. Derudover vil Facebook News vise indhold fra f.eks. ”Channel 4 News”, ”Telegraph Group”, ”Sky News”, ”Financial Times” og ”Daily Mail Group”.

I den forbindelse understreger Facebook, at det sociale medie betaler for sit nyheds-indhold, og at man er begyndt at lægge flere penge til historier fra seriøse kilder i en række lande.

Facebooks fremstød i Storbritannien er også interessant i forhold til ærkerivalen Google. Her slås man åbenlyst med EU og regeringerne i Frankrig og Australien om betalingen for nyheder, der popper op i Google News….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har I brug for en ”smart” vovse?