Bedre uden Huawei?

Apple Watch redder kidnappet

(Foto: Corinne Kutz / Unsplash)

Mange af de gadges, som vi køber nu til dags, indeholder GPS. Mobiltelefoner, smartwatches, fitness armbånd osv.

Det er egentlig ikke, fordi fabrikanterne vil vide, hvor deres købere befinder sig sådan rent geografisk. Forklaringen er snarere, at GPS er en nødvendighed til navigation og moderne apps til helbred, sport og fitness.

Ikke desto mindre kan det der med den geografiske placering være en stor hjælp og direkte redde liv.

Det oplevede man forleden dag i den texanske by San Antonio, hvor en kvinde blev kidnappet af en tidligere samlever.

Ifølge tv-stationen News 4 San Antonio fik den lokale sheriff et alarm-opkald fra en ung pige. Hun havde hørt sin mor skændes voldsomt med en mand ved navn Adalberto Longoria. Moderen havde bl.a. skreget højt.

Efterfølgende kunne pigen ikke finde sin mor. Først da hun ringede til hende, fik hun et kort svar fra moderens Apple Watch, at hun var blevet kidnappet af Longoria.

Amerikansk politi har adskillige gange brugt GPS til at hjælpe i rednings-aktioner. (Foto: Rene Rauschenberger / Pixabay)

Ved at pinge et alarmkald kunne politiet hurtigt spore kvinden og Longoria til en parkerings-plads ved et Hyatt hotel. Her sad hun låst inde i ladrummet på en varebil.

Det hele viste sig dog ikke at være en kidnapning. De to havde ganske rigtigt skændtes, så Longoria til sidst havde bedt pigens mor om at skride fra bilen.

Da han senere kørte væk, opdagede han ikke, at kvinden stadig befandt sig bag i vognen. Først, da politiet stoppede ham med sirener og blåt blink.

Selvfølgelig er der nogle mennesker, som fortsat er skeptiske over for moderne elektroniske gadges, fordi de kan spores og overvåges.

Omvendt viser den samme teknologi sig også at være meget praktisk. Det er bestemt ikke første gang, at jeg læser og skriver om situationer, hvor GPS har hjulpet i eftersøgninger og ved rednings-aktioner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre uden Huawei?