iPhone 12 til ægte Jobs fans

Nu kan I dufte rigtig klogt

(Foto: Karolina Grabowska / Pixabay)

CES Show i  Las Vegas foregik kun virtuelt og online i år på grund af Corona pandemien.  Det fik dog ikke udstillerne til at holde sig tilbage.

Over 1.100 af dem præsenterede mere eller mindre underholdende nyheder i alt fra mobiltelefoner til tv, hvidevarer, tingenes internet og elbiler.

Mere markant end tidligere optrådte parfume industrien på verdens største elektronik messe. Kunstig intelligens har nemlig fundet vej til det, vi sprayer, smører og maler os i.

Yves Saint Laurent viste f.eks. en læbestifts-maskine med kunstig intelligens, hvor man kan få kreeret sin helt personlige farve til læberne, som computeren skræddersyr til ens hudtype og tøjstil.

Ninus beholder til tre dufte ad gangen er lavet af genbrugs glas og metal. (Foto: Ninu)

Intelligente spejle, som man virtuelt kan prøve det nye tøj uden at tage det fysisk på, kender vi allerede fra andre år. Det samme gælder it-systemer, hvor man simulerer hårklipninger eller makeup på.

Årets helt store nyhed i denne genre var imidlertid en ny parfume-flaske med indbygget kunstig intelligens (AI). Den passer til både kvinder og mænd.

Ninus nye flaske kan indeholde tre forskellige dufte, som man kan fylde op eller udskifte løbende. Længe leve genbrug.

Langt de fleste af de elegante beholdere, vi i dag køber alt fra aftershave til parfume i, er nemlig lavet af glas, som kun bruges én gang.

Her er Ninu app’en til velduftende mønd. (Foto: Ninu)

Hvis man da ikke stiller den ofte kostbare flaske til udstilling derhjemme for at vise, at man har råd til de dyre dråber.

De helt specielle ved Ninu ligger i den medfølgende app til mobiltelefonen. Den kan nemlig ved hjælp af indbygget intelligens løbende finde ud af, hvilket humør dens ejer har.

App’en vælger så den passende duft af tre i Ninu flasken og åbner pr. fjernstyring kun adgang til den, der passer til brugerens ”mood”. Den kan f.eks. vælges ud fra kriterierne ”Move”, ”Fresh” eller ”Sexy”.

App’en kan også vælge duft efter tid på dagen. Mens solen skinner, vælger den måske en frugt-agtig duft-note, mens der kommer mere moskus eller tungere parfume i spil, når man går ud om aftenen.

Og her så den kvindelige udgave af app*en. (Foot: Ninu)

Undervejs kan man få hjælp og gode råd i en personlig digital assistent, der ligger i app’en. Han hedder Pierre og er bl.a. i stand til at mixe den helt rette duft ud af de to eller tre, man har lagret i sin Ninu beholder.

Pierre kan dog også finde på at anbefale, at man bestiller andre dufte hos Ninu. Dufte, som han har fundet ud af passer ideelt til sine kvindelige eller maskuline bruger.

Det er selvfølgelig smart for Ninu, der kan tjene styrtende med penge på kundernes ekstra køb af dufte. Over 1.000 forskellige skal der være til rådighed om et år, og de skal kunne skabe mindst en million duft-noter.

Ninu lover, at man kun anvender 100 procent veganske, naturlige og miljø-rigtigt fremstillede ingredienser. Parabener, sulfater og ftalater er bandlyst. Også selve Ninu beholderen er lavet af genbrugs-glas.

Sjov idé, der opfordrer Ninu brugerne til at eksperimentere med egne dufte via app’en…

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 12 til ægte Jobs fans