Facebook tre-dobler i Danmark

iPhone 12 til ægte Jobs fans

(Foto: Caviar)

Selvom det til oktober er 10 år siden, at Steve Jobs døde af kræft, forbindes Apples image og historie fortsat tæt med sin legendariske og ofte kontroversielle stifter og mange-årige forgrunds-figur.

Apple vil uden tvivl fejre Steven Paul Jobs – det var hans fulde navn – efter alle kunstens regler til efteråret. Inden da kommer nu en lille hyldest af ham fra den russisk-italienske iPhone tuner Caviar.

Her på Leifshows skriver jeg med jævne mellemrum om Caviars seneste design påfund. De er nemlig så dejligt anderledes i en smartphone verden, hvor de fleste produkter ligner hinanden alt for meget.

Caviar er blevet rigtig historisk i sine nye Jobs 4 Limited Edition iPhone 12 Pro.  Den fejrer nemlig også iPhone 4’s 10-års fødselsdag.

(Foto: Caviar)

iPhone 4 var en af de højest elskede iPhone modeller og samtidig den sidste, som Steve Jobs personligt præsenterede på scenen.

Caviar har ændret den seneste nye iPhone topmodel, så den ligner den „antikke” iPhone 4 ganske meget. Retro.nostalgikere vil elske den.

De udvider til at knus-elske, når de får at vide, at der i det gyldne Apple logo på bagsiden ligger et lille stykke stof fra en original turtle neck trøje, som Steve Jobs har ejet.

Jobs var kendt for altid at optræde i sort turtle neck, blå jeans og som regel også i hvide sneakers. „Som regel” fordi han også er set på scenen med andre farver sportssko.

Apples legendariske grundlægger Steve Jobs var kendt for at gå rundt i sorte turtle neck trøjer. Et lille stykke stof fra en af disse originale shirts ligger i hver af de nye iPhone 12 Pro luksus varianter fra Caviar. (Foto: Matthew Yohe / Wikimedia)

 

Caviar fremstiller den meget eksklusive Jobs iPhone 12 Pro i et meget begrænset oplag. Den fås i enten sort, gylden eller hvid, og hver af dem findes kun i 10 eksemplarer.

Den sorte udgave er lavet i titanium minder nok mest om Jobs. Den hvide er klædt i G10 panserglas med juveler integreret, mens den gyldne kommer i sort og ægte 18 karat guld.

Alle tre har Steve Jobs’ autograf indgraveret på bagsiden. Rent teknisk kan man vælge med varianter med 128, 256 eller 512 GB hukommelse i.

Priserne er lige så eksklusive som antallet af iPhone 12 Jobs telefoner. De begynder ved 6.720 dollars eller ca. 42.500 kroner….

Her er den sorte tiitanium variant af telefonen. (Foto: Caviar)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook tre-dobler i Danmark