WhatsApp trækker i land

Fra 0 til 100 på 15 minutter

(Foto: Vivo)

Overskriften lyder som et klip fra en artikel om en ny personbil, selvom der nok så vil stå 15 sekunder – og ikke minutter.

Taler vi om mobiltelefoner, er 15 minutter imidlertid super-hurtigt. Ligesom tre-fire sekunder ville være for en ny sportsvogn eller kraftig elbil.

Nul til femte minutter er nemlig den tid, det vil tage at lade batteriet i Vivos nye iQQQ7 telefon op fra helt tomt til helt fyldt. 4.000 mAh ny strøm.

Vivo, der er søsterselskab til det herhjemme mere kendt OnePlus mærke, har længe puslet med ekstra hurtige opladere til mobilen. Hidtil har de dog kun været vist som prototyper og ved reklame præsentationer.

Den store forskel er, at Vivo nu har en smartphone, der kan købes. I første omgang i Kina til priser fra 3.800 kroner. Men uden tvivl også i Europa om nogle få måneder.

Vivo iQQQ78 kommer kun med tre kameraer på ryggen. (Foto: Vivo)

Hemmeligheden i den nye Vivo iQQQ7 er ikke kun oplader-blokken på 120 watt. Det er også, at Vivo har opdelt batteriet i to lige store dele på 2.000 mAh. De kan så få hældt ny energi på samtidig.

Den rekord-hurtige opladning er selvfølgelig hoved-attraktionen i den nye Vivo iQQQ7. Ingen anden telefon, der er frit til salg på markedet, kan tilbyde det samme. De kommer fra bl.a. Xiaomi og OnePlus, men lige nu har Vivo et forspring.

Den nye iQQQ7 er imidlertid også en topmodel på flere andre fronter:

Processoren er f.eks. Qualcomms nyeste og stærkeste Snapdragon 888, der arbejder sammen med en Adreno 660 grafik-chip, lynhurtigt DDR5 RAM hukommelse og et lager, der håndteres effektivt af UFS 3.1 teknologi.

Dertil kommer, at Vivo iQQQ7 rummer en dobbelt 5G radio, og AMOLED skærmen på 6,62 tommer opdateres 120 gange i sekunder (Hz). Displayets grafiske opløsning er mere normale 2.400 gange 1.080 punkter (Full HD+).

Modellen medf de røde, sorte og blå striber er den særlige BMW Motorsport variant. (Foto: Vivo)

Ud fra specifikationerne rager kameraerne på Vivo iQQQ7 ikke ud over konkurrenterne i mobilernes højere klasser. Måske billedkvaliteten gør, men det må testes først.

Hoved-objektivet er på 48 megapixel, super vidvinklen på 13 MP og portrait kameraet på 13 MP. Dert er optisk billed-stabilisering (OIS),  to gange optisk zoom, 20 gange digital zoom og mulighed for at optage video i 4K kvalitet. Selfies tages med en 16 megapixel skyder på fronten.

Endelig er der Face Wake ansigts-genkendelse og en fingeraftryks skanner, der er gemt i selve skærmen. Mærkelig nok nøjes Vivo med WiFi 5.8 –  ikke det allernyeste WiFi 6.0. Når nu mobiltelefonen ellers skal være crème de la creme.

Og til sidst: Naturligvis er Vivo gået i marketing samarbejde med et kendt sportsvogns-firma. Det er tyske BMW M Motorsport.

En særlig Vivo iQQQ7 model i BMW Motorsports signatur-farver tilbydes i et limiteret oplag. Den er tunet med 12 GB RAM og 256 GB lager….

(Foto: Vivo)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WhatsApp trækker i land