Her er Samsungs nye toptelefon

Hvor får du nyheder fra?

(Foto: Julius Drost / Unsplash)

Man skulle jo tro, at Corona krisen har ændret drastisk på vores nyhedsvaner. Ligesom pandemien har vendt og ned på vores måde at arbejde på, gå i skole og mødes med andre mennesker.

Jeg ville jo tro, at tv-nyhederne ville gå stærkt frem. Traditionelle aviser på papir har vel også vundet i popularitet, fordi vi har mere tid til at læse dem, når vi sidder hjemme i sofaen eller ved køkkenbordet.

Prøv at tænke på jer selv. Har I ændret nyhedsvaner siden februar sidste år, hvor Corona alias COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark?

Hvis man skal tro en rapport fra det store amerikanske analyse-firma Pew Research Center, er samfundet delt helt op med hensyn til sine nyhedsvaner.

De unge henter næsten udelukkende deres informatoner fra smartphones, pc’er og tablets, mens de ældre generationer holder sig til traditionelle medier som fjernsyn, radio og papir.

Pew’s analyse er gennemført i perioden fra den 31. august til den 7. september. Det er lige i pausen mellem de to Corona bølger. Den burde altså tage hensyn til, at virus pandemien har ændret vores livsstil.

Over halvdelen af de 18- til 29-årige henter primært dagens nyheder via sociale medier. (Foto; Geralt / Pixabay)

Ifølge den amerikanske undersøgelse får 71 procent af de 18- til 29-årige deres nyheds-orientering fra ”smarte” gadges som mobiler, laptops og tablets.

Med 67 er procenten næsten lige så høj hos de 30- til 49-årige. I begge tilfælde er det aldersgrupper, der er vokset op med mobiltelefoner og internet. For de yngstes vedkommende også med sociale medier.

Hos de to generationer ser det til gengæld helt gal ud med avis-læsningen. I hvert fald, hvis det gælder at sidde med et dagblad trykt på papir.

Kun tre procent af de yngste voksne får deres nyheder fra print-medier. Fire procent hos de 30- til 49-årige.

Helt omvendt ser det ud, når vi kigger på internet med pc’er, mobiler og tablets. Dem bruger to af tre amerikanere under 50 år som deres primære nyhedskanal.

De overskrifter kan dog meget vel komme fra de samme journalister som på print-medierne. Alle ”gamle” aviser har i dag web-udgaver.

(Infografik: Statista.com)

Lidt interessant er det at se, hvor radioen har bedst fat i sit publikum. Det er i aldersgrupperne over 50 år. Her lytter hver femte til radioaviserne hver dag.

Hvis det er korrekt, kan man – som radiomand gennem 10 år – undre sig lidt over, hvorfor nutidens danske radiostationer fortsat lefler så meget for unge lyttere. Deres publikum har nogle flere år på bagen.

Totalt set fortæller analysen fra Pew Research Center, at over halvdelen af amerikanere foretrækker de digitale kanaler til at hente deres nyheder. 54 procent for at være præcis.

Mon ikke medie-billet er nogenlunde det samme i Danmark?

Det er det uden tvivl , når analytikerne slår fast, at sociale medier er en vigtigere nyhedskilde for de unge generationer end andre typer digitale kanaler som mediernes hjemmesider eller nyheds-apps.

Netop disse to medietyper er de vigtigste for alle ældre aldersgrupper end de 18- til 29-årige. Her siger 42 procent, at de bedst kan lide at hente deres nyheder i sociale medier.

Kun 28 procent af de unge bruger websider, apps og søgemaskiner til at finde deres daglige nyheder….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Samsungs nye toptelefon