Hver 7. bruger stadig Windows 7

HP laptop vejer kun ét kilo

 

(Foto: HP)

For et år siden havde HP de helt store armbevægelser fremme, da man lancerede sin første Elite Dragonfly laptop.

Den skulle være lettere end luft, hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre. Men i det mindste var den både slankere og vejede mindre end en af sine konkurrenter – Apples MacBook Air.

Nu vender HP tilbage med to nye guldsmede – det danske ord for Dragonfly. Med kun 1,1 kilo på vægten er de også super-letvægtere. Desuden hører de så absolut til de mere elegante laptops til erhvervsbrug.

De nye Elite Dragonfly Max og G2 kommer begge med Intels nyeste 11. generation Core processorer. Ud ovet et spark bagi til ydelsen betyder det også, at de to laptops kan fås med 32 GB RAM; hvor første generation fra sidste år var begrænset til 16 GB.

De nye Dragonfly laptops fra HP vejer omkring ét kilo. (Foto: HP)

Derudover set det ud, som om HP har fyldt de nye guldsmede op med en god håndfuld features, der kan vise sig meget praktiske i en travl hverdag.

Tastaturerne skal f.eks. være ekstra holdbare og kan f.eks. tåle, at man spilder kaffe, cola, te eller øl på dem. Desuden er de baggrunds-belyste, så man kan ramme de rigtige taster selv i halv eller helmørke.

De rummer også en såkaldt ”on-lap detection”. Det er en sensor, som føler, hvilket underlag laptoppen står på. Er det f.eks. brugerens ben, vil sensoren automatisk skrue ned for pc’ens temperatur. Man skulle jo nødig brænde sig, bare fordi man sidder med laptoppen i skødet.

”Context Aware” er en anden smart nyhed: Her føler computeren selv, om den lige er blevet forladt eller lukket for et øjeblik eller i længere tid.

De nye HP laptops kommer med et solidt og baggrunds-belyst tastatur, der ikke tager skade af spildt kaffe eller cola. (Foto: HP)

Er det kun kort, vil HP’en kun gå en i let dvale. Det sparer på batteriet, og laptoppen kan tænde igen 10 sekunder hurtigere end normalt.

En tredje fin funktion er ”Intrusion Detection.” Den vil registrere, når laptoppen har været åbnet eller forsøgt anvendt, mens ejeren ikke selv var til stede. Ejerne vil så straks blive alarmeret, når han eller hun logger sig på igen.

Meget smart udnytter HP kunstig intelligens til at forbedre lyden på de nye Dragonflys. Det sker via Dynamic Audio, der selv kan afgøre, om laptoppen bruges til at lytte til musik eller til et videomøde.

I begge tilfælde vil HP laptoppen straks tilpasse lydniveauet: Under video-møder vil stemmer blive prioriteret, mens der lægges mere bas på, når computeren afspiller musik.

Kameraet i HP RElite Dragonfly Max er på hele 5 megapixel og dermed et af de bedste, man kan få i en laptop. (Foto: HP)

I den forbindelse kan det være godt, at de to nye Dragonfly laptops har aktiv støjreduktion indbygget. Den kan f.eks. dæmpe larmen fra smækkende døre, krøllet papir, sirener eller stemmer i baggrunden, når man deltager i en video-konference.

Og apropos lydgengivelse: Ligesom på avancerede øre- og hovedtelefoner kan man nu lave sin personlige Sound Profile på den bærbare pc.

Den vil så automatisk huske, hvis man f.eks. foretrækker mindre bas, men mere diskant, når man afspiller musik.

Både HP Dragonfly Max og G2 kommer med 13,3 tommers touch skærme og kan leveres med 4G eller 5G mobiltelefoni. Dertil kommer selvfølgelig WiFi 6,

Forskellen mellem de to ligger mest i processor-styrke og konfiguration:

HP laptoppen finder selv ud af, om den bare er klappet sammen for et par minutter eller i længere tid. Batteri-forbruget og opvågnings-tid justeres derefter. (Foto: HP)

Max’en fås f.eks. udelukkende med en skærm i Full HD kvalitet, meget høj lysstyrke på 1.000 nit og HP’s unikke Privacy Shield integreret.

G2 har til gengæld valget mellem et meget strøm-sparende display i Full HD, en mere normal Full HD skærm samt en variant med UHD 4K visning, der støtter HDR400 standarden for dynamiske billeder.

Forskelle er der også i de indbyggede kameraer:

G2 har et 720 punkters webcam – 1,2 megapixel – med infrarød sensor til Windows Hello login med ansigts-genkendelse. På Max er kameraet øget til fem megapixel.

I sin mindste variant vejer HP Elite Dragonfly G2 under et kilo. Max-udgaven er en lille smule tungere med sine 1,1 kilo.

De nye HP Elite Dragonfly laptops ventes at komme til salg i februar. Priserne er endnu ikke klar…..HP ElH

(Foto: HP)

 

 

………………

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver 7. bruger stadig Windows 7