Vi køber pc’er som aldrig før

TCL kan være det nye store tv-navn

Når danskere taler nye tv-apparater,  ligger navne som LG, Samsung, Philips, Sony eller B&O længst fremme på tungen.

Måske dukker også tv-mærker som Panasonic, Sharp og Grundig. En sjælden gang også TCL, selvom netop dette navn bør huskes.

Kinesiske TCL er nemlig verdens tredje-største tv-fabrikant og verdens 25. største elektronik-firma. Det producerer alt fra tv og smartphones til vaskemaskiner, køleskabe og air condition anlæg.

TCL vil nu være med helt fremme i den nyeste tv-teknologi. Efter Samsung kommer TCL nemlig også med fjernsyn, der bygger på fremtidens Mini-eller Micro-LED teknologi.

Hos TCL kalder man teknologien for OD Zero. Den kan skabe ultra-tynde skærme, der byder på samme unikke billedkvalitet som Samsungs kostbare Micro-LED, men udvider med endnu bedre kontrast og lysstyrke.

Her kan man se den tekniske forskel på Mini-LED og traditionelle OLED-skærme. (Foto: TCL)

TCL klarer sig nemlig uden den sædvanlige afstand mellem display panelet og baggrunds-belysningen ved at bruge titusinder af mini-LEDs med hver deres egen lyskilde.

De sidder grupperet i tusinder af såkaldte Contrast Control Zones. De giver TCL’s billed-processor adgang til en bedre kontrol af, hvor lysstærk eller afdæmpet, hver eneste del af tv-skærmen skal være.

De første TCL-modeller med OD Zero Mini-LED teknologi og 8K billedkvalitet kommer til Danmark senere på foråret. Priser og skærm-størrelser er ikke offentliggjort endnu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi køber pc’er som aldrig før