JBL fylder 75 år

Hvis dit WiFi ikke er rapt nok

Én ting er at købe lynhurtige fiber- og koax-linier hos teleselskaberne, der lover downloads og uploads på 1.000 Mbit i sekundet.

Noget andet er, at den router, der skal forvandle det lynhurtige signal fra det eksterne kabel til noget, som hjemmets eller kontorets trådløse WiFi netværk kan bruge til noget fornuftigt.

Mange mener, at WiFi 6 må være det hurtigste, man kan opnå for tiden. Kun relativt få mobiltelefoner og langt fra alle pc’er, tablets, printere og tv er nemlig kommet videre end til den nu gamle WiFi 5 standard.

Men rent rent teoretisk er WiFi 6 allerede forældet. Nu hedder creme-de-la-creme WiFi 6E – eller 802,11ax med et andet teknisk udtryk.

Her vil man kunne opnå hastigheder på utrolige 11.000 Mbps. Det må være alt rigeligt til selv husholdninger med mange apparater online på samme tid.

Taiwanesiske Asus har netop lanceret den første router, der kan håndtere denne enorme mængde data i et trådløst netværk.

Asus har placeret super-routeren i sin familie af spil-relaterede Republic Of Gamers familie, fordi netop folk med trang til de seneste nye computerspil vil være de typiske kunder til ROG Rapture GT-AXE 11000.

Udefra ligner den nye Asus router et pindsvin med sine otte strittende antenner. Andre – inklusive Asus selv – kalder den en konge-krone.

Anyway – ROG Rapture GT-AXE 11000 er en tre-bånds router, der kan opnå 1.148 Mbps på 2,4 GHz båndet, 4.804 Mbps på 5 GHz båndet og 4.804 Mbps på 6 GHz frekvensen. Tilsammen 11.000 Mbps, samtidig med at routeren også er bagud kompatibel med ældre WiFi standarder.

Den nye router er en ægte netværks-central. Ud over de tre trådløse kanaler kan den f.eks også arbejde med kabel-baserede netværk på op til 2 Gbps. Desuden der to USB 3.2 stik, ét RJ45 på 1.000 Mbps til WAN og fire RJ45J til LAN med 10/100/1.000 Mbps.

Asus ROG Rapture GT-AXE 11000 indeholder 1 GB RAM og 256 MB flash lager. Den superhurtige router kommer på markedet senere i januar til priser fra 550 US dollars eller ca.    kroner.

Høj hastighed koster åbenbart mange penge….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JBL fylder 75 år