Bose bliver mere sporty

Det læste vi mest på Wikipedia

 

(Foto: Wikimedia)

I 2020 handlede aviser, tv og radio mest om Corona og det amerikanske præsidentvalg. Formentlig i den nævnte rækkefølge.

Derfor kan det næppe undre, at de to emner også er de mest fremtrædende, når folk verden over søger ekstra viden via Wikipedia online leksikonnet.

Årets allermest klikkede artikel i verden  handler om COVID-19. Den blev læst mindst 84 millioner gange. Det er dobbelt så mange som sidste års mest omtalte amerikanske film – Marvels ”Avengers – Endgame” blev slået op på Wikipedia.

Både Corona og præsident-valget har tre artikler på Top-10 listen over de mest klikkede artikler i 2020:

Sjovt nok slår den kommende vicepræsident Kama Harris sin nye chef Joe Biden. Ingen af dem kommer dog i nærheden af den snart forhenværende præsident.

Donald Trump kan godt lide at prale. Det kan han så også her. Kun den globale Corona pandemi slog ham i antal klik på Wikipedia.

Top-10 listens tredjeplads – Deaths in 2020 – kunne lyde som nok en Corona-relateret artikel. Det er den dog ikke.

(Infografik: Statista.com)

De 43,6 millioner klik hidrører fra Wikipedias oversigt over kendte og berømte mennesker, der tog billetten i det forløbne år.

Ligesom kronologer og døds-annoncer er noget af det mest læste i en traditionel dansk avis, trækker samme emne millioner af klik på Wikipedia.

En af disse mennesker, som døde sidste år, har sin egen placering i Top-10. Det er den tidligere basketball stjerne Kobe Bryant, der styrtede ned i helikopter på vej til en kamp.

Normalt plejer biograffilm at indtage en stor del af pladserne i Wikipedias topliste. Biograf-lukninger verden over og Hollywoods udsættelse af flere premierer på grund af Corona har holdt filmene helt ude af Top-10.

Den højest rangerende er i øvrigt den sydkoreanske film ”Parasite” på en 21. plads hos Wikipedia i 2020.

Historier om kongelige er altid godt stof. Også hos Wikipedia, hvor dronning Elizabeth II er fløjet helt op på en global niende plads. Sikkert hjulpet godt på vej af, at Netflix viste en ny sæson af ”The Crown”.

Den britiske dronnings lillesøster – prinsesse Margaret – landede således på en imponerende 23. plads hos Wikipedia. Fem pladser over prinsesse Diana….

(Foto: Wikimedia)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bose bliver mere sporty