Hvad med en egen lokal sky?

Ny Vivo bruger Zeiss til foto

De goe gamle tyske optik-specialister breder igen deres vinger inden for mobiltelefoner: Hvis man vil sælge smartphones i den dyre klasse, skal man åbenbart forstærke sine kameraer med linser fra Leica eller Zeiss.

Leica har længe haft et tæt samarbejde med Huawei og har nok haft sin andel i, at Huaweis Mate- og P-modeller konstant kåres som verdens bedste kamera-mobiler.

Konkurrenterne fra Carl Zeiss har til gengæld haft Nokis og Sonys Xperia telefoner som faste kunder. Kinesiske Vivo bliver nu den tredje store Zeiss kunde.

Vivo, der er søsterselskab til OnePlus og Kinas tredje-største smartphone fabrikant, indbygger for første gang tyske Zeiss optikker i sit nye X60 Pro flagskib.

 

X60 er også interessant på en anden måde:

Den bliver nemlig markedets første mobil med Samsungs helt nye Exynos 1080 chip som motor. Denne nye og lynhurtige processor med den seneste 5 nm teknologi dukker op hos Vivo før i Samsungs egen kommende Galaxy S21 telefoner.

Både Vivos nye X60 5G og X60 Pro 5G telefoner udstyres med Samsungs hidtil bedste processor. Til gengæld er det kun Pro modellen, der får Zeiss objektiver.

Begge modeller har et 48 megapixel hovedkamera med fire-aksers optisk billed stabilisering (OIS). Det har også en super vidvinkel på 13 MP og et særligt portræt-kamera på 13 MP. Pro modellen får desuden en 8 MP dybfde-sensor og altså Zeiss.

De to nye telefoner har samme 6,56 tommers AMOLED skærm og Full HD+ grafik. Pro modellen er fysisk en smule større over vejer med 179 gram tre gram mere end lillebror.

Mærkelig nok har den billigere X60 model et større batteri end storebror – 4.300 mod 4.200 mAh. Begge kan lade hurtigt med 33 watt via kabel, men ser ikke ud til at tilbyde trådløs opladning.

Vivos X60 og X60 Pro 5G-telefoner kommer i de kinesiske butikker i løbet af januar, og forudbestillingerne er åbnet.

Den ”lille” X60 skal koste 3.498 kinesiske yuan, hvilket svarer til ca. 3.500 danske kroner. Storebror Pro med 12 GB RAM og mindst 256 GB ca. 4.500 kroner.

Vivo har tidligere annonceret, at 2021 bliver året, hvor Europa skal erobr

. Søster-selskabet OnePlus skal ikke have lov til at sidde alene på vores del af verden.

Sandsynligvis dukker de to nye X60 telefoner op i Europa til februar eller marts. Om Danmark er med i disse planer, har Vivo ikke oplyst endnu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med en egen lokal sky?