Sådan vækker musik følelser

Nu bliver 5G endnu hurtigere

(Foto: James Yarema / Pixabay)

I 2025 skal mindst 75 procent af Danmarks befolkning have adgang til nye, hurtige 5G-mobilnet.

Det er resultatet af en bred politisk enighed på Christiansborg om at udbyde nye frekvenser til mobilselskaberne.

Bag denne enighed står partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Det forventes, at frekvenserne, der efter planen skulle have været udbudt i 2020, nu bliver udbudt i auktion i marts 2021.

Flere mobilselskaber har allerede påbegyndt udrulningen af 5G, som er tilgængelig i store dele af landet.

For at få glæde af de hurtige hastigheder og nye tjenester på 5G-nettet, skal man som forbruger anskaffe en mobiltelefon, der er beregnet til 5G.

Her er et landkort over de ”sorte” mobil-områder i Danmark, som skal dækkes bedre, hvis teleselskaberne får en af de nye 5G frekvenser ved en auktion i marts 2021. Kravene omfatter dog ikke 5G, (Grafik,: Klima-, Energi- og Miljøministeriet)

Der er også politisk enighed om at forbedre den generelle mobildækningen ved den kommende frekvens-auktion.

Selvom Danmark allerede har gode mobilnet, er der stadig lokale områder, hvor dækningen ikke er tilstrækkelig.

Når mobilselskaberne får rådighed over de nye frekvenser, bliver de samtidig forpligtet til at dække 122 mindre, lokale områder rundt i hele landet med hastigheder på mindst 30/3 Mbit i sekundet.

5G vil gøre det muligt at håndtere endnu flere samtidige brugere og enheder og give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net.

Præcisionen og pålideligheden bliver med 5G så god, at vi kan bruge den mobile teknologi til helt nye formål som f.eks. førerløse biler, droner og autonom styring i industrien.

5G forventes at give de fleste fordele til erhvervsliv og den offentlige sektor.

Det kan være i forhold til automatisering inden for landbrug, industri, energi, sundhed og transport…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan vækker musik følelser