Glædelig jul

Blanc er god mod virus

(Foto: Blanc Inc)

Når vi om nogle få dage skal kigge tilbage på, hvad der var de vigtigste ting og trends i 2020, er der næppe nogen tvivl om, at Corona masken alias mundbindet tager prisen som årets beklædnings-genstand.

Bare kig ud på veje og butikker i dagens Danmark. Lyseblå er blevet den dominerende farve, når vi kigger på hinandens ansigter. Med hvide stropper i siderne og et par (forhåbentligt) glade øjne oven over.

Her på bloggen har jeg siden foråret præsenteret adskillige eksempler på lidt alternative ansigts-masker, der bryder monotonien en smule.

Det har f.eks. været masker med integreret blæser og aktive HEPA-filtre, der udrydder 99,9 procent af alle virus og bakterier.

(Foto: Blanc Inc)

Det har også være masker med indbyggede LED displays, der viser, hvad personen inde bag masken siger. Enten gennem mund-aflæsning eller ved at forme ordene digitalt.

Eller det har været ansigts-masker, som var nærmest usynlige. Med transparent kunststof kan man fortsat se, om bæreren har husket at barbere sig eller få læbestiften på.

Det usynlige præger også den nye Blanc maske. Selve masken er bestemt ikke anonym – tværtimod – men det er personen indeni.

Forfra ligner Blanc en integral styrthjelm eller en hovedbeklædning fra en science-fiction film. Der er dog kun tale om en maske, der oven i købet skal være rigtig god til at holde bakterier, virusser, pollen, røg og andre partikler ude. Blanc rummer nemlig et HEPA-filter.

(Foto: Blanc Inc)

Blanc er samtidig et mode statement. Ikke fordi bæreren kan holde sig anonym inden i masken. Men fordi visiret og panelerne kan udskiftes i snesevis af farver og mønstre. Man skifter stil ved at klikke det ene panel af og sætter et nyt for ansigtet.

Med sin lufttætte konstruktion beskytter Blanc både næse, mund og øjne. Dertil kommer ikke kun ét, men hele to udskiftelige HEPA-filtre, hvis effektivitet er godkendt af det schweiziske kontrolselskab SGS.

Opfinderne af Blanc har med stor succes hentet finansiering af en storproduktion via Crowd Sourcing på iværksætter platformen Kickstarter.

Over 3.200 mennesker har forudbestilt et eksemplar til sig selv. Det har flere også mulighed for, hvis de lægger mindst 79 US dollars eller ca. 480 kroner….

(Foto: Blanc Inc)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul