Obamas har god musik-smag

Øretelefon er også høre-apparat

(Foto: Olive Union)

Høre-apparater og øretelefoner bygger langt hen ad vejen på samme teknologi. Derfor kan man undre sig, at de to gadges så udpræget har levet hver deres eget liv.

Forklaringen er sikkert, at høre-apparater let koster ti gange så meget som selv gode trådløse øretelefoner. Derfor har fabrikanterne ikke haft voldsom meget lyst til at bygge bro mellem de to.

Nu er der så omsider kommet to eksempler på, hvordan man kunne gøre. Fra hver sin lejr så at sige.

Den schweiziske høre-apparat gigant Phonak har lanceret sit Paradise produkt, der har indbygget Bluetooth og derfor kan fungere som trådløst headsæt eller øretelefoner sammen med en smartphone.

Det virker i øvrigt rigtig godt, fordi Phonak også har indbygget intelligent støjreduktion og flere mikrofoner i sit nye høre-apparat. På den måde kan Paradise f.eks. stedfæste, hvor den talende person befinder sig 360 grader rundt om lytteren.

Desuden kan Phonak Paradise zoome ind på en person i f.eks. en gruppe, som høre-apparat brugeren gerne vil lytte til. Al anden støj filtreres bort.

(Foto: Olive Union)

Det er features, som vi også kender fra avancerede øretelefoner med ANC støjreduktion. Hos Phonak er den bare pakket ind i et design som et lille høre-apparat.

Japanske Olive Union opnår nogenlunde samme effekt, bare den modsatte vej rundt. De nye Olive Pro øretelefoner ligner Apples populære AirPods i udseende, men kan samtidig fungere som høre-apparat for svagt-hørende medmennesker.

Mærkeligt, at Apple ikke selv har fundet på den idé. AirPods Pro indeholder ellers en stærk processor og hel stribe mikrofoner, der sagtens ville kunne bruges til et høre-apparat.

Også lidt underligt, fordi Apple generelt markedsfører sig stærkt på sundhed og helbred. Apple Watch uret kan både måle hjerte-rytme, puls, elektro kardiogrammer, fitness niveau, søvn kvalitet osv.

Never mind. Denne historie skal handle om Olive Pro, der er det seneste nye i ”brobygning”. De kan bruges både som trådløse øretelefoner via Bluetooth – og som høre-apparater godkendt af de amerikanske sundheds-myndigheder FDA.

Med andre ord skal Olive Pro være lige god til samtaler, til at fange lyde omkring bæreren og til at afspille streamet musik og podcasts fra mobiltelefon, tablet eller laptop.

Olive Pro kommer med to modi – Music og Hearing – som man enten skifter imellem ved at klikke på høre-apparatet, bruge den medfølgende app på mobilen eller lade høre-apparatet hoppe imellem via sin indbyggede kunstige intelligens.

App’en er avanceret og kan f.eks. bruges til at lave personlige faste indstillinger til forskellige formål – samtaler, koncerter, tv, musik osv.

Der er en equalizer tonekontrol og mulighed for at fin-indstille støjreduktion. Man kan sågar integrere eksterne lyde i sin “mix”.

Så kan den høre-hæmmede i princippet lytte til musik, mens man samtidig kan høre, hvad der sker omkring en.

Olive Pro rummer også en egen høre-prøve, der via en app kan kalibrere hvert høre-apparat til brugerens ører og lytte-evner.

To mikrofoner med 360 graders følsomhed hjælper høre-apparaterne med at styre den aktive støj-reduktion (ANC), så den hele tiden er optimal i forhold til f.eks. håndfri telefoni, personlige face-to-face samtaler, tv, video konferencer osv.

(Foto: Olive Union)

Modsat de fleste høre-apparater bruger Olive Pro ikke små knap-batterier, der skal udskiftes hver anden dag.

Olive Pro henter i stedet sin energi fra opladelige batterier som i trådløse øretelefoner. De kan køre i 20 timer og oplades i en medfølgende bæreæske.

Olive Union søger i øjeblikket finansiering af en storproduktion via ”crowd funding” på iværksætter portalen Indiegogo. Det går vældig godt, og det ønskede beløb er i skrivende stund overtegnet hele 23 gange.

Interesserede kan fortsat forudbestille et sæt Olive Pro med 33 procent rabat. Så koster nyheden bare 199 US dollars eller godt 1.200 kroner. Det er en ok pris for trådløse øretelefoner med aktiv støjreduktion – og ekstremt billigt for et sæt høreapparater….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Obamas har god musik-smag