Helt gal med Cyberpunk

Find julemanden med Google

(Foto: Gerhard G / Pixabay)

“You better watch out, you better not cry. You better click search, we’re telling you why: Santa Claus is coming to town.”

Denne lille omskrivning af teksten i en kendt amerikansk julesang beskriver nok allerbedst, hvordan Google fejrer jul og julemanden i år.

Denne gang kan julemands-tilhængere i alle andre tjekke hans aktiviteter, gøremål og øjeblikkelige placering sådan rent fysisk på flere måder end nogensinde før. Alle naturligvis online.

Den mest enkle metode er selvfølgelig at indtaste ”Santa”, ”julemand”, ”christmas” eller bare ”jul” i Gogles søgefelt.

(Skærmbillede: Google)

Så vil man se en roterende hue i højre side af skærmen, som vil føre en til julemandens egen virtuelle landsby.

I landsbyen foregår hver dag nye events. Der er spil. Vi ser sjove jule-figurerer, og et nedtællings-ur sørger for, at vi ikke kommer for sent til den vigtige dag.

Jo tættere vi kommer på den 24. december – desto flere aktiviteter åbner i Googles ”Santa’s Village.”

Besøgende kan f.eks. fornøje sig med animerede videoer, der beskriver julemandens eventyr og oplevelser.

Man kan tage sine egne selfies med eller som julemand. Man kan også designe sine egne nisser og igloer, løse puslespil – og selvfølgelig meget vigtigt – tracke julemandens rejse rundt med gaver på juleaften.

(Foto: S. Hermann & F. Richter / Pixabay)

Ifølge Google tager julemandens gave-leverings-rejse 25 timer. Han starter klokken 11 lokal tid i det østlige Rusland. Det er klokken 11 formiddag i Danmark og klokken fem om morgenen i New York.

Selve santa-trackeren tændes først online den 24. december. Inden da kan børnene dog more sig kosteligt med f.eks. at flyve en alf på en pakke, tage en pingvin med på ski, læse en historie om hvalen Ollie, jamme med nisserne i et juleband eller søge efter julemanden i forskellige omgivelser.

Hvis du har en mobiltelefon, højttaler eller øretelefoner med Google Assistent, kan man med sin stemme bede om at ringe til julemanden og så få telefonisk forbindelse med en af hans mange travle ansatte i gave-pakkeriet.

Man kan også sige ”Hej Google, giv mig en jule-joke.” Så vil man høre julemanden selv fortælle vittigheder. De fleste dog nok på engelsk.

På selve dagen den 24. spørger man Google Assistent ting som ”Hey Google Find Santa” eller ”Hey Google, where is Santa right now….”

(Tegning: Pixaline / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt gal med Cyberpunk