iPhone faldt fra himlen

TikTok på dit Samsung tv

(Foto: Samsung)

Mens USA gør, hvad det kan, for at forbyde TikTok på det amerikanske marked, fortsætter den populære video app sin fremmarch i Europa.

Senest har Samsung besluttet at tilbyde TikTok som app til sine smart-tv, der sælges i vores del af verden. Her kommer TikTok til at ligge side om side med f.eks. Netflix.

Ligesom Instagram og Snapchat er TikTok egentlig udviklet alene til smartphones. Kineserne mener imidlertid, at deres app burde være udbredt på alle husets skærme.

(Foto: Samsung)

For Samsung er den nye aftale med softwarehuset Bytedance, der står bag TikTok, en smule ironisk.

Samsung sælger nemlig bl.a. sine Sero tv-skærme, der kan vendes på højkant for lige netop at ligne en stor mobiltelefon.

Sero tv’et får først TikTok app’en næste år. Andre Samsung smart tv modeller fra 2018 og frem kan downloade app’en inden jul.

(Foto: Samsung)

Inkarnerede TikTok fans kan dog let blive skuffede, når de ser app’en på et Samsung tv. Man får naturligvis sine fotos og videoer på en stor skærm, men det er begrænset, hvad man kan gøre sådan rent kreativt.

Samsung gør det f.eks. ikke muligt at optage TikTok videoer på sit tv – og netop indspilningerne af små sjove videoklip af, hvor man f.eks. synger karaoke, er netop essensen i den kinesiske app.

Man har dog adgang til TikToks online bibliotek, der er organiseret i 12 kategorier. Man kan følge,  like og kommentere på videoer. Det sidste er dog nok lidt besværligt, hvis det skal foregå på en almindelig Samsung tv-fjernbetjening….

(Foto: Samsung)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone faldt fra himlen