Uret til Star Wars freaks

Slut med dansk 3G i 2023

(Foto: GearBest)

For rigtig mange danskere var 3G vejen til deres første mobiltelefon. Det var i 2003 – fire år før Apples iPhone dukkede op på markedet.

Jeg husker tydeligt 3G som noget vildt dejligt og hurtigt. Pludselig kunne vore små mobiltelefoner meget mere end før.

Siden kom 4G og med den for alvor udbredelsen af smartphones og det mobile internet. Video, billed-telefoni, e-mails, seriøs surfing på webben – og anvendelsen af mobilen som en rigtig terminal til mange seriøse opgaver.

Lige nu er 5G så ved at blive rullet ud. Det giver ikke kun nye og fantastiske muligheder med smartphones. Med 5G ringer klokkerne også ind for 3G.

Som det første af de danske teleselskaber melder TDC nu ud om, hvornår 3G vil blive begravet i de danske mobilnet.

TDC NET’s adm. direktør: “Fra udgangen af 2022 begynder vi at udfase 3G”. (Foto: TDC)

TDC NET begynder at fase 3G ud i slutningen af 2022 – altså om to år:

”Kunderne får dermed mindst to år til at overveje at skifte deres gamle mobiltelefon ud, hvis den ikke kan fungere med 4G eller 5G. Samtidig vil det fortsat være muligt at bruge det landsdækkende 2G netværk til tale og basale datatjenester, ligegyldigt hvilken mobil man har,” beroliger adm. direktør Andreas Pfisterer fra TDC NET.

Selvom jeg godt kender nogle enkelte personer, der stadig er så forelsket i deres gamle 3G telefon, at de ikke vil af med dem, må de samme mennesker indrømme, at mobilen er ved at være slidt.

Desuden trækker også de mange flere muligheder, de kan se, at deres venner, familie og kolleger har med deres nyere smartphone.

Derfor tror jeg ikke, at særligt mange 3G telefoner vil være i live om to-tre år. De bliver ligesom veteranbiler. Dem bruger man kun til udstilling og hyggeture. De udsættes ikke for race på motorvejene.

TDC har været med helt fra starten, når de forskellige G-enerationer af mobiltelefoni skulle indføres. (Grafik: TDC)

I Danmark stiger dataforbruget via mobilen med 35 til 40 procent af året  Det betyder, at  behovet for hurtige netværk konstant øges.

Det ses måske aller-tydeligst her i 2020, hvor tusinder af mennesker måtte lære at arbejde onlineh hjemmefra. Corona krisen har desuden betydet en raket-agtig vækst i streaming af musik og video.

TDC NET er løbende i gang med at opgradere og tune de eksisterende mobilmaster og andet transmissions-udstyr, så det kan håndtere højere hastigheder. I den forbindelse er det naturligt at udskifte 3G med hurtigere 5G netværk.

I en række lande har man allerede slukket for 3G. Helt så stærkt kommer det ikke til at ske i Danmark, selvom flere teleselskaber har snakket om at gøre det. Ingen – ud over TDC – har dog sat en dato på udfasningen….

Kapløbet om G-enerationerne suser fortsat afsted. Selvom vi knap nok har fået 5G i Danmark, taler man ude i Østen om, hvad 6G netværk og mobiler skal kunne om måske fem år. (Foto: Dana Volkova / Unsplash)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uret til Star Wars freaks