Apple Music spiller på Google

Moley er din nye kok

(Foto: Moley Robotics)

Se, dette må være drømmen for alle, der elsker god mad, men ikke selv gider at stå ved gryderne i flere timer for at tilberede sine menuer.

Det lidt uformelige monstrum, som jeg præsenterer i denne artikel, kunne de færreste nok tænke sig at have stående i deres køkken.

På den anden side disker Moley Kitchen op med så mange kvaliteter, at selv professionelle kokke kunne lade sig lokke til at overlade arbejdspladsen til robotten og i stedet smække benene op på sofaen.

Moley kender opskrifter til over 5.000 måltider og kan med sine hydrauliske arme og kamera-øjne lave maden helt fra grunden. Til sidst  rydder robotten op efter sig, tørrer køkkenbord og komfur, stiller gryder i skabe og overskuds-råvarer på køl.

Denne super-gadget fra Moley Robotics er udviklet af den russiske matematiker og computer specialist Mark Oleynik. Han har hentet kulinarisk assistance fra den engelske kok Tim Anderson, der vandt BBC Masterchef tv-konkurrencen i 2011.

Ideen med robotten er at skabe en måde, hvor folk kan få måltider i restaurant kvalitet uden at røre en finger, bestille take-away eller selv bevæge sig ud hjemmefra og ned på et godt spisested.

Moley Kitchen er udstyret med to fuldt bevægelige arme, der er så præcise, at de kan imitere de menneskelige hænder og fingre.

De kan f.eks. hente råvarer i et lille køleskab, der er placeret dét, hvor mennesket har sit underliv.

Moley kan skære grøntsager op, blande ting i en gryde, stege bøffer på en pande, servere herligheden på tallerkener og vaske i en køkkenvask.

Eneste problem med køkken-robotten er imidlertid dens pris. For 3,3 millioner dollars eller godt 20 millioner kroner kan man også købe sig en dejligt hus, sin egen restaurant eller hyre et komplet køkken team af dygtige mennesker.

Efter en første præsentation på en udstilling i Dubai skal over 1.200 mulige kunder have henvendt sig til fabrikanten….

(Foto: Moley Robotics)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple Music spiller på Google