Fremtidens batteri bliver printet

De bygger flest våben

(Foto: Robert Waghorn / Pixabay)

Vi er jo nok klar over, hvilke lande i verden der fremstiller flest våben. Det er som regel de samme, som også selv har store militær. Det er lande som USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Men kender I så også de firmaer i verden, der er de største våbensmedier. Hvor de ligger, og hvad de fremstiller af militært isenkram.

Nye data fra SIPRI organisationen i Sverige afslører, at salget hos verdens 25 største våbenfabrikker var på tilsammen 361 milliarder US dollars i 2019. Det er ca. 2,2 billion kroner. En stigning på 8,5 procent I forhold til året før.

Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) fortæller også, at amerikanske Lockheed Martin topper listen over verdens største fabrikanter af død og ødelæggelse.

 

Lockheed Martin bygger bl.a. det F35 Joint Fighter jagerfly, som bliver Danmarks næste krigsfly nummer et. F35 skal afløse F16 i det danske luftvåben.

Ifølge SIPRI solgte Lockheed Martin for 53,2 milliarder dollars sidste år. Det var næsten 20 milliarder dollars mere end verdens nummer to – Boeing.

Hvor dominerende USA er i det globale våben-kapløb illustreres af, at amerikanerne sidder på 12 af pladserne i Top-25. Deriblandt alle topplaceringerne.

Kina har tre våbengiganter med i den globale Top-10. De voksede med 4,8 procent fra 2018 til 2019 og tjente de fleste af deres penge på modernisering af Kinas Folkets Befrielses Hær.

Mellemøsten har for første gang et våbenfirma med blandt klodens 25 største. EDGE er dannet gennem en fusion af 25 mindre virksomheder og står i dag for 1,3 procent af våbensalget i Top-25….

(Infografik: https://www.statista.com/ )

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fremtidens batteri bliver printet