Så afhængige er vi af sociale medier

Disse mobiler købte vi i november

(Foto: Howard Bouchevereau / Unsplash

I november kom de nye iPhone 12 telefoner lettere forsinket på markedet.

Da Danmark er et rigtigt Apple land, vil den slags begivenheder straks sætte sine spor på salgslisterne over månedens mest populære smartphones.

Det gør de også hos to af Danmarks største teleselskaber, som Leifshows hver måned viser Top-10 listerne fra.

Både 3 og Telia har fire nye iPhone 12 modeller blandt de ti mest solgte i november. Hos 3 sidder iPhone sågar på syv af ti pladser på toplisten.

Nummer ét overrasker hos 3
Den 6. november begyndte forsalget af den store iPhone 12 Pro Max og familiens billigste medlem iPhone 12 mini.

De røg begge direkte ind blandt månedens mest solgte – henholdsvis på en tredje- og en femteplads. Det fortæller noget om, hvor eftertragtede netop de to iPhone modeller har været hos det danske publikum.

Nu er Apples store og dyre iPhone 12 Pro Max omsider kommet, og danskerne køber den som varmt brød. (Foto: Apple)

Alligevel kommer det som lidt af en overraskelse, at alle de nye iPhone 12 telefoner blev overhalet indenom i  salg af en lillebror. Novembers mest solgte mobil hos teleselskabet 3 er nemlig iPhone SE (2020).

At 2020-udgaven af den lille og billige iPhone SE -se artiklens indledningsfoto –  ville blive en bestseller, var til at forudse. Også dens forgænger fra 20xx var længe Apples mest solgte smartphone på det danske marked.

De færreste regnede dog nok med, at SE (2020) ville tage førstepladsen netop i den måned, hvor dens nye, større søstre kom til salg.

Mon det er et hint, vi skal holde øje med fra det danske publikum. Eller er det lidt af en tilfældighed?

Mangel på interesse for de dyreste iPhone 12 modeller kan 3 i hvert fald ikke klage over. Forsalget af iPhone 12 Pro Max lå nemlig 60 procent over den tilsvarende 11 Pro Max, da den blev lanceret for godt et år siden.

Her er de 10 mest solgte smartphones i november hos teleselskabet 3:

  1. Apple iPhone SE
  2. Apple iPhone 12 Pro
  3. Apple iPhone 12 Pro Max
  4. Apple iPhone 12
  5. Apple iPhone 12 mini
  6. Apple iPhone 11
  7. Apple iPhone 11 Pro
  8. OnePlus Nord
  9. Samsung Galaxy S20 Ultra
  10. OnePlus 8T

Samsungs Galaxy S20 telefoner er de eneste, der kan bryde Apple trods på Telias salgslister for november. (Foto: Samsung)

Apple og Samsung deler hos Telia
Hos 3’s konkolleger i Telia var Apple knap så dominerende i november.

Her sad iPhone ”kun” på seks af telefonerne i månedens Top-10. De seks øverste, hvoraf de tre var de helt nye iPhone 12 modeller.

Samsung lykkedes med at dæmme op mod en total Apple dominans. Fire Galaxy mobiler fra Samsung fylder resten af pladserne op blandt de 10 mest solgte smartphones hos Telia i den foregående måned.

Her er Top-10 listen over de bedst sælgende telefoner hos Telia i november:

  1. Apple iPhone 12 Pro
  2. Apple iPhone 12
  3. Apple iPhone 12 Pro Max
  4. Apple iPhone 11
  5. Apple iPhone SE
  6. Apple iPhone 12 mini
  7. Samsung Galaxy S20+
  8. Samsung Galaxy A51
  9. Samsung Galaxy S20 Ultra
  10. Samsung Galaxy S20

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så afhængige er vi af sociale medier