Fart på musikken

Når læder møder high tech

(Foto: VogDUO)

Når man nu har brugt en mindre formue på at købe en ny iPhone 12 og tilhørende AirPods Pro øretelefoner, bør de dyre varer også behandles ordentligt.

Hvis man samtidig er en stor tilhænger af læder, må disse nye Apple accessoires fra amerikanske VogDUO være det helt rigtige.

Den ene halvdel af VogDUO’s nyhed er en iPhone12 stander, der kun er tre millimeter tyk. Den kan foldes op og sammen på et øjeblik og giver mobilen en praktisk opret vinkel at stå i.

Fint, når man vil se skærmen eller deltage i en FaceTime eller Skype samtale eller et video møde i disse Corona tider.

Standeren er fremstillet af ægte italiensk læder og er designet, så man kan lægge sine øretelefoner foran mobiltelefonen.

Eneste ulempe er, at VogDUO Leather iPhone 12 holderen ikke har trådløs opladning indbygget, Man skal trække en ledning til sin telefon, hvis den skal have ny energi, mens den står i hvile.

Standeren kan i øvrigt også bruges til andre smartphones end Apples. Den passer f.eks. fint til Samsungs, Sonys og Googles telefoner. Hos Apple fungerer den med alt fra iPhone 6 til 12.

Den anden VogDUO nyhed er endnu mere elegant og praktisk. Det er en lille taske i læder, hvor man kan opbevare sine sarte AirPods øretelefoner i.

(Foto: VogDUO)

Tasken er solid og vandskyende. Den kan tale fald fra to meters højde, uden at indholdet går i stykker. Desuden er den testet med, at knap-lukningen fungerer mindst 1.000 gange.

VogDuo søger i øjeblikket finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille produkterne til en særpris af 280 kroner for AirPods tasken og 420 kroner for iPhone standeren. Levering vil ske i december.

VogDUO tilbyder stander og taske i fire moderigtige farver – sort, tan, rød og smaragd grøn….

(Foto: VogDUO)

(Foto: VogDUO)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fart på musikken