OnePlus går i pop

Fart på musikken

(Foto: Master & Dynamic)

I New York gemmer sig en ting, som man i gamle dage ville kalde en radiofabrik.

Med kvalitet og håndværk og stolthed over de apparater, der triller ud fra samlebåndene i forholdsvis små styktal.

Master & Dynamic hedder virksomheden, der siden starten for seks år siden har opbygget et ry for at fremstille hovedtelefoner, øretelefoner, højttalere og andet audio udstyr i de højere Hi-Fi klasser.

Dyrt javist, men M&D har en filosofi om, at produkterne skal kunne holde i mange år. Ikke kun rent fysisk, men også i lydkvalitet.

(Foto: Master & Dynamic)

 

Det andet, Master & Dynamic er kendt for – og nok mest i USA – er firmaets dybe forankring i Brooklyn og New York.

En stor del af virksomhedens overskud går til sociale formål som f.eks. Harlem Village Academies, der er fem lokale skoler med særligt fokus på musik og kunst.

Det tredje område, hvor M&D har været vældig dygtige til at markedsføre sig, er samarbejder med verdenskendte mærkevare firmaer.

Master & Dynamics produkter sælges således hos Louis Vuitton og hos kamera-specialisten Leica. Det seneste er nu, at Lamborghini vil sælge M&D gear med logoet fra den italienske fabrikant af super-sportsvogne på.

(Foto: Master & Dynamic)

Lamborghinis udgaver af M&D’s trådløse MW65 hovedtelefoner og MW07 Plus trådløse øretelefoner har fået tre nye farver, der matcher med sportsvognenes interiør af ægte læder.

De tre er i sølv metallic med gråt og gult alcantara, i sort metal og sort/gult alcantara samt i sort metal med sort og gråt alcantara.

MW65 hovedtelefonerne rummer 40 mm drivere – højttalere – af letmetallet beryllium. De er forsynet med to aktive støjreduktions systemer, medmindre man kobler den del fra for at nyde lyden fra Lamborghinis højt-skrålende racer-motorer.

MW07 Plus øretelefonerne kan spille i op til 40 timer på en batteri-opladning. En særligt tunet Bluetooth 5.0 chip øger den trådløse rækkevidde til 30 meter – mod normalt 10.

De nye hoved- og øretelefoner vil blive solgt af både Lamborghini og Master & Dynamic. Priserne begynder ved 349 US dollars eller ca. 2.200 kroner….

Mon Hi-Fi og super-sportsvogne som Lamborghinis nye Huracan STO går godt i spænd? (Foto: Lamborghini)

Hovedtelefonerne leveres i en fornem bæreæske af aluminium. (Foto: Master & Dynamic)

(Foto: Master & Dynamic)

(Foto: Master & Dynamic)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus går i pop