Xiaomi vil jage OnePlus

Verdens vildeste til VR

(Foto: Eight360)

Virtual Reality (VR) er aldrig blevet den landeplage, som mange havde håbet og forventet, den ville blive.

Forklaringen er sikkert, at VR-briller og andet udstyr er kostbart at købe. Desuden er det mest professionelle som f.eks. videnskabsfolk, piloter og operations-læger, der kan se fordelene i, at man virtuelt kan simulere ting og forløb via VR.

NOVA er det nyeste legetøj til Virtual Reality. Legetøj, fordi den kuglerunde simulator kan bruges sammen med f.eks. med computerspil som ”X-Plane”, ”NoLimits 2 Roller Coaster” eller ”DCS: World.”

Simulatoren ligner en over-dimensioneret kugle i letmetal og rustfrit stål, der kan bevæge sig 360 grader i alle retninger – med prøvekøreren siddende i midten med et instrument panel foran sig.

(Foto: Eight360)

NOVA kan på mange måder sammenlignes med en flysimulator. Blot er nyheden mere alsidig. Kuglen er 1,8 meter i diameter og vejer 500 kilo inklusive de medfølgende elmotorer og styrecomputer.

De new zealandske opfindere – Eight360 – regner med at sælge – eller bedre lease – det fascinerende monstrum til underholdning i f.eks. gamer centre, til undervisning eller til træning af medarbejder.

Måske vil der også være en og anden privatperson imellem interessenterne. I givet fald skal vedkommende have tegnebogen i orden.

Eight360 tager nemlig 150.000 US dollars i leje om året. Det svarer til ca. 950.000 kroner….

Når man bruger et avanceret simulator spil, kan NOVA kuglen bevæge brugeren 360 grader rundt. (Foto: Eight360)

NOVA simulatoren koster næsten en million kroner om året at lease. (Foto: Eight360)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi vil jage OnePlus