OnePlus 9 kommer til marts

Er det gamle tv ved at dø?

(Foto: lhcCoutinho / Pixabay)

Med næsten otte timer om dagen bruger mennesker verden over mere tid på medier end nogensinde før i historien. Der sker imidlertid ændringer i, hvordan og hvilke medier vi konsumerer.

Ifølge det Media Consumption Forecast, som det store mediebureau Zenith laver hvert år, har tv været en klar nummer ét i flere årtier.

Det er tv også stadig, så længe man regner mobilt og fastnet internet som separate medier. Kombinerer man de to, overhalede internet for første gang tv i tidsforbrug sidste år.

Ingen ved præcist endnu, hvad der sker i år, men man kan godt gætte

På grund af Corona pandemien har vi tilbragt meget mere tid hjemme end normalt. Det har betydet flere timer foran tv, men nok endnu flere med internet.

Vi bruger for første gang i verdenshistorien mere tid om dagen på internet end på tv. (Infografik: www.statista.com )

I Zeniths beregninger indgår nemlig tv nemlig kun som tid tilbragt med traditionelle kanaler og stationer. Online platforme, der ejes af tv-stationer som f.eks. dr.dk eller tv2.dk, regnes som internet forbrug.

Den største vækst kommer ikke uventet i det mobile internet. Milliarder af os går jo rundt med telefonen på os døgnet rundt, sender og modtager e-mails med den, bruger displayet til at tjekke sociale medier.

I 2015 brugte vi i gennemsnit det mobile internet i 80 minutter om dagen. I 2019 var det vokset til 130 minutter, og mon ikke det er vokset med 30 procent yderligere i år?

Vores forbrug af fastnet internet nåede op på 170 daglige minutter og overhalede dermed vores tid foran tv med tre minutter.

I reklame-verdenen har man altid holdt det gamle slogan om, at ”penge følger øjnene”. Det ses tydeligt i reklame-investeringerne. Online markedsføring gik allerede forbi tv-reklamerne i 2017….

Den store vækst ligger i det mobile internet. (Foto: Erik Lucatero / Pixabay)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 9 kommer til marts