Huawei har mistet førstepladsen

Danskere er online hypokondere

(Foto: Cottonbro / Pexels)

I disse Corona tider er folk mere online end nogensinde før. Man sidder jo alligevel hjemme og skal bruge internet til fjern-arbejde og fjern-undervisning.

Men hvad bruger vi så tiden til ude på nettet?

Bestemt ikke kun til at tjekke de sociale medier, kaste os ud i online spil, købe måltids-kasser eller læse nyheder om præsident-valget i USA.

Nehrrjj – vi går i konsultation hos Doktor Google!

Aldrig før har så mange mennesker brugt Googles søgemaskine til at tjekke, om vi fejler noget – og hvis så hvad?

De tre mest søgte sygdomme bliver googlet over 900.000 gange om måneden. (Foto: William Iven / Pixabay)

Mennesker er ved at udvikle sig til at være online hypokondere – og danskerne er blandt de hårdest ramte. I Europa søger kun spaniere og franskmænd mere om sygdom end vi.

Det viser en ny analyse, som den store britiske online forhandler af kontaktlinser – Lenstore – har lavet.

Undersøgelsen viser, at der store forskelle på, hvad de forskellige nationaliteter kigger efter på nettet som led i deres ”selv-diagnose.

Globalt set handler de fleste online søgninger om diarre, angst og svimmelhed. Hver af disse sygdomme bliver søgt i gennemsnit 909.000 gange om måneden.

Angst og ængstelse er også nummer ét i Danmark, hvor Google modtager 143 søgninger om sygdom pr. 100.000 indbyggere fra.

På dette Europa-kort kan man studere, hvilke sygdomme som bliver googlet allermest i de enkelte lande. I Danmark er det angst. (Infografik: Lenstore)

Spanierne er Europas langt største hypokondere. Fra den iberiske halvø kommer tre gangen så mange søgning på sygdomme, man kunne fejle, end fra vores lille land.

Her er Europas Top-10 af hypokondere. Tallet angiver antallet af sygdoms-søgninger pr. 100.000 indbyggere i landet:

  1. Spanien – 451
  2. Frankrig – 152
  3. Danmark -143
  4. Tyrkiet – 136
  5. Sverige – 130
  6. Schweiz – 98
  7. Norge – 96
  8. Estland – 96
  9. Tjekkiet – 96
  10. Finland – 92

”Rigtige” huslæger er som regel alt andet end begejstrede for, at deres patienter stiller deres diagnose på basis af mere eller mindre seriøse informationer, de finder online.

Lenstore har også talt med en læge om problemerne ved at stole på internet. Doktor Chun Tang fra det private lægehus Pall Mall Medical i Manchester mener, at selv-diagnoser via nettet ofte skader mere, end de gavner. Han advarer mod:

  • Hjemmesider, hvis indhold man ikke kan stole på. De giver overfladiske eller helt forkerte informationer. Deres oplysninger savner referencer og mangler ofte beviser.
  • Hjemmesider, der er beregnet til læger og sygeplejersker. Deres indhold kan let forvirre og skabe nervøsitet hos amatører og ukyndige patienter.
  • Det er en tilstand, der kan opstå, hvis man bruger for meget tid på at finde ud af online, om man har en psykisk sygdom som f.eks. angst eller stress.
  • Bruger man udelukkende internet til at stille sin egen diagnose, er risikoen stor for, at små medicinske symptomer bliver forstørret til en rigtig sygdom.

Her er de ti mest søgte sygdomme på nettet blandt europæere og amerikanere. Tallet angiver antallet angiver det gennemsnitlige antal af søgninger pr. måned:

  1. Diarre – 1.088.970
  2. Angst – 893.660
  3. Svimmelhed – 738.800
  4. Migræne – 713.430
  5. Søvnløshed – 662.410
  6. Øm hals – 616.980
  7. Forstoppelse – 601.360
  8. Hovedpine – 507.460
  9. Feber – 486.510
  10. Sure opstød – 456.490

Den britiske læge ser dog også fordele ved at tjekke på internet, om man fejler noget. Bare det bliver gjort med sund skepsis over for, hvad man læser:

  • Informationen kan hjælpe personen med at vurdere, om han eller hun kan klare ærterne selv, om man skal kontakte sin læge eller skal gå direkte til en skadestue for nærmere undersøgelse.
  • Hvis informationen er god og seriøs på f.eks. hjemmesider fra patient-foreninger, kan den hjælpe læseren med både selv-behandling og gode råd til at kontakte en læge.
  • Gode hjemmesider kan være med til, at mennesker tager mere ansvar for deres egen sundhed.

Til sidst har Dr. Chung Tang lige tre gode råd til dem, der googler efter sygdoms-symptomer:

  • Brug kun anerkendte og troværdige websider.
  • Tjek, at informationen ikke er forældet eller irrelevant for det område af verden, hvor man bor.
  • Sørg for at kontakte en professionel – læge, apoteker osv – når man mener at have fundet en sygdom på nettet, som man fejler….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei har mistet førstepladsen