Sådan bliver AirPods vandtætte

Samsungs drøm af en ny mobil

De fleste smartphone fabrikanter pusler med futuristiske projekter, der aldrig bliver til noget.

I deres design afdelinger og laboratorier dukker nye ideer op, som måske aldrig bliver afprøvet i praksis.

Undervejs sender fabrikanterne dog deres forslag til patent anmeldelse, for det gælder jo om at beskytte sine gode ideer. Der kunne jo være store penge i dem.

I patent-fasen opstår dog den største risiko for, at projekterne bliver afsløret af nysgerrige skribenter og offentliggjort.

(Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

Det har vi oplevet adskillige gange med nye Apple produkter, som desværre aldrig er blevet til noget konkret siden. Det gælder f.eks. Apples eksperimenter med en iPhone, der kan foldes.

Langt længere fremme i udviklingen ser denne spændende Samsung idé ud til at være. Den har allerede været over et år undervejs og kunne derfor sagtens være en telefon, vi ser i 2021.

Projektet er igen en klaptelefon, men ikke en af de ”almindelige” som vi allerede kender fra Samsung, Huawei eller Motorola.

Næste trin for Samsung kunne være en Galaxy, der har to folder. Den kan klappes op og i, og så kan man trække et tastatur i den ene side.

(Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

På den måde bygger den bro mellem en smartphone og en laptop. Det er vi blevet lovet mange gange før, men uden at se en rigtig vellykket løsning.

Samtidig kunne dette projekt være det ægte ”Z” element hos Samsung.

Sidste år lancerede Samsung sin relativt billige Galaxy Z Fold klaptelefon, uden at nogen egentlig forstod, hvorfor den skulle hedde Z.

Forklaringen kunne komme nu. Dengang fik vi kun det halve Z. Det komplette Z dukker først op i tredje omgang næste år. I en Z Fold3.

Tastaturet trækkes med fra en skuffe. (Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

 

I mellemtiden får vi lige en lidt mindre og billigere Galaxy Z Flip 2 her inden jul, som har  flere forbedringer i forhold til første generation. Men stadig kun med én fold.

Det hollandske tech-medie LetsGoDigital har fundet Samsungs tegninger i Sydkoreas patent-kontor (KIPO).

Bagefter har mediet bedt den dygtige designer Sarang Sheth om at visualisere tegningerne, så de ligner en rigtig telefon. Resultatet kan I beundre på billederne i denne artikel.

Når man åbner den futuristiske Samsung, har man mange flere muligheder med en almindelig mobiltelefon:

(Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

Man kan åbne den helt og bruge det indvendige folde-display som en mellemstor tablet. Eller man kan nøjes med den halve skærm og trække et rigtigt fysisk tastatur ud fra en skuffe. Så ville man have en lille tablet.

Derudover giver ideen med de to hængsler en hel stribe mellem-muligheder. F.eks. at man folder displayet i to og har tastaturet fremme. Så kan man både selv og publikum på den anden side af bordet se, hvad man foretager sig på displayet – på hver sin halvdel.

Endelig kan man selvfølgelig også bruge telefon i lukket tilstand. Modsat andre folde-mobiler, der har et stort indvendigt display og en lille skærm på ydersiden, vil Samsung kun bruge én stor til Galaxy Z Fold3. Den skærm vil til gengæld brede sig over alle tre sider.

Når designerne nu er i gang med det futuristiske, kan de lige så godt gå hele vejen:

Således forestiller de sig, at telefonen ikke nøjes med Google Assistent, som vi kender den i dag:

Galaxy Z Fold3 er en buttet sag, når den er klappet sammen. (Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

 

Telefonen kan naturligvis lystre på stemme kommandoer, men den kan f.eks. også fungere som diktafon, hvor ens indtalte ord forvandles til tekst.

På samme måde vil være muligt at lade Samsung mobilen arbejde som en simultan tolk: De sætninger, man siger eller indtaster, vil på brøkdele af et sekund fremstå i det andet sprog på skærmen og/eller blive udtalt højt og tydeligt af telefonen.

Lets Go Digital forestiller sig, at Galaxy Z Fold3 har 5G (selvfølgelig), USB-C stik og trådløs opladning. Telefonen har en enkelt selfie skyder på fronten og tre kameraer på bagsiden.

Totalt set bliver Galaxy Z Fold3 en ret buttet sag. Den manko bliver dog hurtigt opvejet af de mange praktiske anvendelser, ejeren står med.

Spændende at se, om og i givet fald hvornår den bliver en realitet. Kom så i gang Samsung….

Kamera set-uppet bliver, som vi kender det fra Samsung. Tre objektiver, hvor i hvert fald det ene har høj opløsning. (Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

(Foto: Sarang Sheth / Lets Go Digital)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan bliver AirPods vandtætte