TikTok får egne øretelefoner

Mål chili med mobilen

(Foto: Englishlikeanative / Pixabay)

Alle chili-entusiaster ved, at der er stor forskel på, hvor stærk frugten er – og st man faktisk kan måle på styrken.

Mange har opfundet egne skalaer for styrken, men den officielt korrekte er i enheden Scoville. Den forkortes ofte så SHU på nettet – Scoville Heat Units.

Almindelige chili ligger på mellem 100 og 1.000 SHU, Cayenne på 30.000 til 50.000 og de rigtigt stærke på 800.000 til to millioner SHU.

Sædvanligvis kan det være en lidt besværlig kemisk proces at måle præcist, hvor stærk ens chili er, inden man tager en bid – og enten nyder krydderiet eller brænder hele munden.

Thailand er et rigtigt chili-land, så det var oplagt, at den første metode til at måle chilis styrke på en mobiltelefon kommer herfra.

Nu kan I snart måle chiliers styrke på jeres mobiltelefon. (Foto: ACS Applied Nano Materials)

Forskere fra Thailands Prince of Songkla University har udviklet Chilica-Pod. Det er en lille chili-formet gadget, som man stikker i sin mobils USB-stik.

Pod’en har en lille skuffe, hvor man lægger en lille prøve af sin chili i – og efter få sekunder får et præcist resultat vist på skærmen.

Målingen foregår ved hjælp af små éngangs-papirstrimler, der kan minde om dem, som diabetikere bruger til at tjekke deres blodsukker.

I Chilica-Pods tilfælde er det dog andre kemiske stoffer, som bliver taget i anvendelse. Målingen foregår ved hjælp af nanopartikler i kulfiber stoffet grafen, dyppet i en lage af kvælstof atomer.

En enkelt dråbe capsaiciner nok. Det er det stof, der gør chili stærke. Når dråben ilter ved berøring med grafene, opstår en øget elektrisk spænding, som kan måles og vises.

Der er stor forskel på, hvor stærke de forskellige chili-tyoer er, Her er en af de ret kraftige – Cayenne. (Foto: Steve Buissinne / Pixabay)

Indtil videre har de thailandske forskere testet deres gadget på seks forskellige typer chili. Alle resultater er sammenholdt med tilsvarende malinger fra et laboratorium – og har vist sig at være præcise.

Det næste trin bliver nu at afprøve Chilica-Pod på alle kendte og ukendte typer chili. Resultaterne lagres i en app, som vil gøre det muligt for mobiltelefon brugeren at se både billeder af og informationer om den chili, der bliver testet.

Forskerne regner med, at den mobile chili-måler kan blive et hit hos både chili entusiaster, i grønt-butikker og på restauranter. Desuden ser de muligheder i farma-industrien, der bruger capsaicin i deres produkter. Efter sigende skal chili være godt mod både fedme, smerter og diabetes.

Et videnskabeligt papir på Chilica-Pod blev forleden offentliggjort i det seriøse tidskrift ”ACS Applied Nano Materials”….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok får egne øretelefoner