15 pct. flere arbejder hjemmefra

Tag kameraet af din mobil

(Foto: Vivo)

Smartphones har gjort det mege nemmere at fotografere her og der og allevegne – og bagefter lynhurtigt at få redigeret, smukkeseret og videresendt sine pletskud.

Men selv mobiltelefoner kan være for klodsede og uhandy at tage billeder med. Tænk på, hvor store skærmene er blevet på de seneste smartphones. Man kan ikke længere tale om små telefoner.

Den store kinesiske smartphone fabrikant Vivo har nu en idé til, hvordan netop dén udfordring kan løses.

Vivo har udviklet et pop-up kamera, der hopper frem i toppen af telefonen – og som man kan tage med sig uden mobilen.

(Foto: Vivo)

Det lille modul indeholder et eller to objektiver og et lille batteri. Senere kommer måske også en mini-hukommelse til at lagre nogle få fotos i.

Fotograferingen skal foregå inden for 10 til 20 meters nærhed af ”moderskibet” – telefonen, hvor kameraet normalt sidder på. Det sender nemlig billederne trådløst via Bluetooth til mobilen.

Ideen virker besnærende, for nu kan man tage fotos under selv svære forhold. Tage mini-kameraet med under bordet, sæder, i snævre hjørner – og selfies bliver så nemme som aldrig før.

Eneste risiko er nok, at Vivos mini-kamera er så lille, at man let taber det, og vidunderet bliver væk. Prøv at genfinde det i en græsplæne, i et tykt tæppe eller på en skovbund.

(Foto: Vivo)

Vivos IFEA kamera er stadig kun et koncept, men lur mig, om det ikke snart dukker op på en smartphone, man kan købe.

Vivo er nemlig ikke en mister-hvem-som-helst, selvom de færreste danskere kender mærket. Det hjælper måske, når jeg fortæller, at Vivo er søsterselskab til OnePlus.

Vivo er også verdens fjerde- eller femte-største smartphone fabrikant og var firmaet, der opfandt pop-up kameraet på mobiler. Dét har vi så bl.a. set på mobiler fra OnePlus, Huawei og Samsung.

Hvad bliver så mon det næste fra de kreative kinesere hos Vivo. Måske en udgave af IFEA, der monteres på en minidrone. Den kan så flyve næsten uset rundt i lokalet og tage billeder eller videoer. James Bpnd ville elske den…..

(Foto: Vivo)

Vivos nye eksta mobile mobilkamerea vil sikkert få James Bond til at klappe begejstret i hænderne. (Foto: Vivo)

Vivos pop-up kamera kræver kun en lille udposning på bagsiden af telefonen. (Foto: Vivo)

 

(Foto: Vivo)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 pct. flere arbejder hjemmefra