Tag kameraet af din mobil

Mere musik i podcasten

(Foto: Spotify)

Podcasting bliver mere og mere populært som supplement til traditionel skriftlig blogging og praktiseres i dag af både radiostationer, aviser, tv, politikere, kunstnere og influencers.

De mest berømte podcasters er nok ægteparret Obama, der både hver for sig og sammen delagtiggør verden i deres tanker og dagligdag via voldsomt populære lyd-optagelser.

Podcasts har det dog med at blive lidt ferske at høre på, medmindre værten er meget veltalende, og hans eller hendes historie rigtig interessant.

Professionelle podcastere pepper derfor deres produktioner op med musik og lyd-effekter, der dog kan være dyre at købe rettighederne til.

Amatører og små podcastere må derfor undvære ”krydderierne” eller ty til enten piratkopiering eller de relativt få færdige lyd-klips, man kan finde gratis på nettet.

Spotify kommer nu disse podcastere til hjælp. Klodens største streaming-platform for musik, der også er verdens største podcast platform, gør det muligt at kombinere tale med melodier.

Spotify har dog to store krav for at åbne op for de nye og kreative muligheder: Podcasteren skal være medlem af Spotify, og den færdig-producerede podcast må udelukkende blive tilbudt via Spotify platformen.

Det er vel rimeligt nok, når Spotify tilbyder podcasterne adgang til hele streaming-tjenestens enorme bibliotek af musik.

Man kan tage dele af en melodi eller lægger den i hele sin længde ind i sin podcast. Ekstra royalties skal man ikke betale. Musikernes og komponisterne bliver aflønnet på samme måde som, når deres numre bliver streamet og afspillet som normalt via Spotify app’en.

Lyttere til de pågældende podcasts kan lytte og inter-agere med musikken, som de plejer, og de behøver ikke forlade selve podcasten for at gøre det.

(Foto: Spotify)

(Foto: Spotify)

(Foto: Spotify)

 

www.spotify.com

 

https://newsroom.spotify.com/2020-10-14/spotify-launches-new-audio-experience-combining-music-and-talk-content/

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag kameraet af din mobil