Her er iPhone 12 Pro

Så dyr er iPhone 12 ude i verden

(Foto: Apple)

Normalt er Danmark et af de dyre lande i verden at købe Apple produkter i. Det skyldes vores tårnhøje moms og ret store avancer, som forhandlerne beregner til sig selv.

Det betyder dog ikke synderligt meget for danskerne. De hører til de folkefærd i verden, som har flest dyre smartphones. Apple er de klart mest populære.

Apples nye høst af iPhone 12 telefoner kan formentlig øge markeds-andelen på over 40 procent yderligere. Især de ”små” iPhone 12 og 12 mini har potentiale til at blive bestsellere.

Det skyldes bl.a, at de koster markant mere end konkurrenterne fra Android lejren. Faktisk er prisen på en iPhone 12 på det danske marked ikke specielt høj – set i international sammenhæng.

Analyse-bureauet Statista har været på indkøb i otte lande for at sammenligne prisniveauet på de nye iPhone 12 og 12 Pro modeller.

Danmark er ikke vist i infografikken, men jeg har selvfølgelig suppleret med vores lokale priser:

I danske butikker skal man betale 6.699 kroner for en iPhone 12 og 8.899 for en iPhone 12. Det svarer til 1.027 og 1.364 dollars.

Det giver den “almindelige” iPhone 12 en gunstig pris på vores breddegrader, mens Pro’en er ret så kostbar.

Nye iPhones er som altid billigst på Apples hjemmebane i USA, men også japanere og kinesere kan købe mobilerne til gunstige priser. Europæerne må gribe noget længere ned i lommen.

Indien ser ud til at være et af de dyreste lande at købe en iPhone i. Det kan også ses i markedsandelen i det store land.

Kun tre procent af inderne har købt en iPhone i år. Til sammenligning har kinesiske Xiaomi en markeds-andel på 29 procent, Samsung 26 og OnePlus otte procent.

Kinesere og koreanere har opdaget det store potentiale i Indien, hvor over 350 millioner mennesker stadig bruger en gammeldags mobiltelefon – ”feature phone” – ikke en smartphone….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er iPhone 12 Pro