Elgiganten sælger som aldrig før

Her er den første foldbare pc

(Foto: Lenov

Jeg er sikker på, at det første, mine læsere vil studse over, er påstanden om verdens første foldbare pc.

Laptops har man da altid kunnet klappe sammen. Ligegyldigt om de kom fra Apple eller fra Windows-lejren. Ergo er de da foldbare pc’er.

Helt korrekt – og dog ikke. Når fabrikanter nu om dage bruger begrebet ”foldbar”, er det forbi selve skærmen kan klappes sammen.

Sådan har vi set det med smartphones fra Samsung, Motorola, Huawei og Microsoft – og nu skal vi vænne os til det begrebet i en klasse oven over – nemlig hos pc’erne.

Nærbillede af Lenovos 13,3 tommer store foldbare skærm. (Foto: Lenovo)

 

Sådan har vi set det med smartphones fra Samsung, Motorola, Huawei og Microsoft – og nu skal vi vænne os til det begrebet i en klasse oven over – nemlig hos pc’erne.

Lenovo har puslet med designet i sin nye Thinkpad X1 Fold i henved fem år. Vi har med mellemrum set spionfotos af den eller computer-genererede billeder.

Efterhånden var vi i tivvl om, hvorvidt X1 bare var et drømmesyn eller noget, som Lenovo viste frem, fordi der ikke var noget mere spændende at lancere.

Ligesom i bilverdenen skaber det nemlig altid mere omtale, når fabrikanten lufter lidt nyt om en fremtidig og nyskabende model, end når én generation af VW Polo afløser den anden.

Nu kunne det imidlertid se ud, som Thinkpad X1 Fold bliver virkelighed. Lenovo afslører ikke den eksakte lancerings-dato, men den må være tæt på. Interesserede kan nemlig forudbestille verdens første folde-pc fra i dag.

ThinkPad X1 Fold kan både bruges som en lillebitte laptop med et “rigtigt” tastatur. (Foto: Lenovo)

 

En pris-indikation har vi såmænd også. Internationalt skal den spændende Lenovo bærbare koste fra 2.500 US dollars. Direkte oversat er det ca. 16.200 kroner, men mon ikke X1 bliver dyrere i Danmark, når vores høje moms osv. kommer oveni?

ThinkPad X1 Fold kommer med en 13,3 tommers OLED-skærm, der kan klappes sammen lige som en bog.

De to halvdele slutter ikke helt tæt. Lenovo har en smal åbning, hvor man kan skubbe et tyndt Mini Fold tastatur ind.

Med andre ord behøver man ikke skrive i timevis på et virtuelt keyboard på skærmen, hvilket ikke er særlig behageligt eller hurtigt.

Eller man kan bruge ThinkPad X1 Fold som en stor tablet. (Foto: Lenovo)

 

Man kan lægge et trådløst og ”fysisk” tastatur hen over halvdelen af displayet. Når X1 Fold er klappet sammen, oplades tastaturets batteri trådløst. God idé.

Det smarte ved ThinkPad X1 Fold er, at maskinen kun er halvt så stor som en almindelig 13 tommers lapto, når den er foldet sammen.

Når nyheden er klappet op, kan man bruge hele displayet ligesom en tablet eller halvdelen til det medfølgende tastatur og den anden halvdel som touch skærm. Måske slet ikke så tosset endda.

Indendørs sidder de velkendte Core i processorer fra Intel, der kører med Windows 10 styresystemet.

Man kan bygge sin X1 Fold ud med ekstra RAM og større SSD-disk. En 5G chip til mobiltelefoni er også en mulighed. Det samme er Lenovos Mod pen og en Easel stander.

Sammen med X1 Fold løfter Lenovo også sløret for sin hidtil letteste (konventionelle) laptop. Den hedder ThinkPad X1 Nano og vejer bare 907 gram.

X1 Nano er den første ”tænke-padde”, der er forsynet med Intels nye Evo platform of 11. generations Core i processorer. Skærmen måler 13 tommer. Billedet er i 2K kvalitet og i det brede 16:10 format,

I disse Corona tider, hvor video-møder er blevet hverdag, er det praktisk, at den nye Lenovo ThinkPad X1 Nano er udstyret med fire 360 graders mikrofoner.

Desuden har den lille laptops Wi-Fi 6 og mulighed for 5G mobiltelefoni. Slut med grænser for video-konferencer og hurtig streaming.

Den superlette laptop skal koste fra 1.599 dollars eller ca. 10.400 kroner….

Her ses de to nye “tænkepadder”. Til venstre X1 Fold – til højre X1 Nano på bare 907 gram. (Foto: Lenovo)

Lenovos nye mini-laptop ThinkPad X1 Nano fås mere flere forskellige processorer og 5G telefoni. (Foto: Lenovo)

 

Nærbillede af ThinkPad X1 Fold. Her ses man, hvordan det 13 tommer store OLED displayu kan foldes på midten. (Foto: Lenovo)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elgiganten sælger som aldrig før