Garmin vil motion og musik

Snart kommer iPhone 12 mini

(Foto: Pocketlint)

Når Apple om et par uger lancerer efterårets høst af nye iPhones, bliver det med usædvanligt mange modeller. Fem styk faktisk.

Apple vil dermed dække (næsten) hele markedet. Næsten, fordi lavpris bliver Apple aldrig. Men Apple følger i hælene på Samsung, Huawei, Nokia, Xiaomi og Motorola, der alle har mobiltelefoner i det meste af prisskalaen.

Størst interesse samler sig i øjeblikket om en ny Apple mobil, der tilsyneladende skal hedde iPhone 12 mini.

Navnet ”mini” er valgt af tre grunde. Nyheden har en ret lille skærm på 5,4 tommer. Som den eneste af de nye iPhone 12 medlemmer kommer mini uden 5G – den har kun 4G. Og mini bliver med sine 700 US dollars forholdsvis ”mini” i pris.

Det kunne nemlig se ud, som om Apple tager sig meget godt betalt for at udstyre sine mobiler med 5G netværk. Den billigste iPhone 12 med 5G skal koste fra 1.000 dollars eller ca.   kroner.

Det er voldsomt meget, når vi samtidig ser, at konkurrenterne fra Samsung, Nokia og OnePlus presser deres 5G modeller ned i pris, så de i dag ligger i mellemklassen.

Sådan skal Apples nye iPhone 12 generation se ud. (Foto: WeChat / Gizchina)

Seneste eksempel er Samsungs helt nye ”skrabede” Galaxy S20 Fan Edition, der sjovt nok koster 650 til 700 dollars eller 5.200 til 6.000 kroner inklusive 5G på det danske marked.

Holder prognosen, vil man fra om en måned kunne vælge mellem følgende iPhones:

  • iPhone 12 mini med 5,4 tommer skærm og 4G
  • iPhone 12 – 5,4 tommer og 5G
  • iPhone 12 Pro – 6,1 tommer OLED displays og 5G
  • iPhone 12 Pro Max – 6.7 tommer OLED og 5G
  • Desuden fortsætter iPhone SE med 4,7 tommer og 4G.

Mange forventer, at iPhone 12 præsentationen skal foregå tirsdag den 13. oktober – dagen før OnePlus står klar med sin nye 8T toptelefon.

Da Apple – eller i hvert fald mange iPhone brugere – er overtroiske, bliver det næppe den 13. I stedet lyder den 20. oktober mere sandsynligt.

Apple har udviklet iPhone 12 mini af en eneste grund – lave priser.

Den nye iPhone 12 mini kommer med en ny skrabet udgave af Apples processor. Den skal hedde B14 i stedet for A14 Bionic som i de dyrere modeller. 5G telefoni er også sparet væk for at holde prisen nede. (Foto: WeChat/ Gizchina)

Derfor er 5G sparet bort. Mange mener også, at iPhone 12 mini kommer med sidste års processor . ikke den helt nye A14 Bionic. Andre tror, at Apple laver en helt ny ”slim line” udgave af sin nye motor generation til ”minien.”

Til gengæld regner Apple med, at iPhone 12 mini bliver mærkets nye bestseller. Tidligere har det været de forholdsvis billige Xs og Xe modeller – så det skal nok passe.

Generelt for de nye iPhone 12 modeller er, at 5G bliver den vigtigste nyhed. Omsider vil mange sige, for alle Apples store markeder – også lille Danmark – vil have 5G her i efteråret.

De tre større iPhone 12 modeller får desuden hurtigere processor, større batteri og mere RAM som standard.

Til gengæld mener kinesiske online medier, der har gode forbindelser til Apples fabrikker i Kina, at iPhone 12 ikke kommer med specielt hurtigere skærme.

Muligvis disker den største nye iPhone – Pro Max – op med et display på 120 Hz, men det er langt fra sikkert.

120 ganges opdatering i sekundet af skærm-billedet er ellers for længst standard på de dyrere Android telefoner. Nogle enkelte modeller fra Lenovo, Asus, Xiaomi og Nubia er sågar helt oppe på 144 Hz….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garmin vil motion og musik