Musen kan mere med video

Vi køber billigere mobiler

(Foto: Gizmochina)

Danmark er et atypisk land, når det gælder smartphones.

Sammenlignet med de fleste andre markeder i verden køber vi langt flere dyrere smartphones. Vi vil have Apple eller topmodellerne fra Android.

Derfor passer Danmark nok ikke perfekt ind i den nye internationale analyse fra IDC, der fortæller, at verden køber mange flere billige mobiler end før.

Og dog. Mellemklasse telefoner som f.eks. OnePlus Nord, Samsung Galaxy A-serien eller Apples iPhone SE sælger rigtig rigtig godt hos danskerne.

Sådan fordeler salget af mobiltelefoner på de forskellge prislag. (Infografik: IDC)

 

 

De koster dog alle mere end de smartphones, der dominerer verdens-markedet lige nu. Her koster seks af ti telefoner mellem 100 og 400 US dollars. Det er de mobiler, der med den høje danske moms koster op til knap 3.700 kroner.

Ikke overraskende fortæller analytikerne fra IDC, at de meget billige smartphones dominerer i Latinamerika, Afrika, Mellemøsten, Østeuropa og Asien uden for Japan og Kina. I disse lande koster 85 procent af alle nye mobile under 400 dollars.

I rige lande som USA, hvor Apple har hjemmebane, er andelen af billige telefoner dog også støt stigende. I andet kvartal af I år kostede hver fjerde nye mobil under 200 dollars.

De kinesiske fabrikanter sidder på broderparten af smartphones i de helt lave prisklasser. Nokia er et af de få ikke-asiatiske mærker, der klarer sig godt i dette segment af markeder. Men ok – Nokias mobiler produceres også i Kina nu om dage.

OnePlus Nord er den bedst sælgende mellemklasse mobil på det danske marked. Den liigger også i det meste populære prissegment i verden for tiden – telefoner til under 400 dolllars. (Foto: OnePlus)

 

Apple har også succes hernede. Med 399 dollars når iPhone SE lige at komme med i lavpris-racet. Alene i april, maj og juni solgte Apple 10 millioner eksemplarer af denne model.

IDC analytikerne spår, at næste tre af fire smartphones – 73 procent – der vil blive solgt i verden i 2020, ligger på under 400 dollars.

Den største vækst kommer imidlertid til at ligge en etage oven over. Det skyldes, at mange af de nye 5G telefoner ligger i prisklassen 400 til 600 dollars – mellem 3.500 og 5.500 kroner.

De udgjorde kun 11,6 procent af markedet i andet kvartal af i år. Den andel vil eksplodere her i efteråret, hvor flere og flere lande – inklusive bl.a. Danmark – åbner deres 5G mobilnet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musen kan mere med video