POD renser tøj, sko og mobiler

TikTok er helt i top

(Foto: I’m Nik / Unsplash)

TikTok er uden sammenligning verdens mest omtalte smartphone app for tiden,

Ikke alene står den populære video app i centrum for et kinesisk-amerikansk skænderi om beskyttelse af personlige data.

TikTok er også verdens mest downloadede app til sociale medier. Mere populær end både Instagram og Facebook.

Længe havde vi regnet med, at Microsoft og Walmart fik lov til at købe TikToks amerikanske afdeling, som Donald Trump har forlangt adskilt fra det kinesiske softwarehus.

Det blev afvist søndag, og i stedet skal Oracle nu træde ind som ”trusted partner” i USA. Med andre ord skal Oracle lagre de mange data på amerikansk grund, som millioner af TikTok brugere i USA lægger via deres app.

Dette kompromis er endnu ikke godkendt af Det Hvide Hus, men der er deadline i dag. Så er ja eller nej kommer vel i løbet af nogle timer.

Inden da kan vi lige kaste et blik på TikToks udvikling i de senere måneder. Her er app’en nemlig blevet downloadet mange flere gange end rivalerne fra Facebook og Instagram.

(Infografik: Statista.com)

Ifølge analysefirmaet AirNow Data toppede TikTok i marts med 76 millioner downloads verden over. I august faldt tallet til 44,6 millioner, men det er stadig foran apps fra de andre sociale medier.

TikToks succes er ikke kun båret frem af den meget omtale. TikTok har også levet højt på Corona pandemien, selvom app’en egentlig ikke er til video-møder som f.eks. Zoom eller Skype.

TikToks kinesiske ejer ByteDance har gennemlevet nogle hektiske måneder, efter at softwarehuset blev anklaget for at overtræde regler om private data.

Det Hvide Hus hævder, at TikTok afleverer informationer om sine brugere direkte til Beijing og den kinesiske efterretnings-tjeneste.

Indien var første store land, der forbød i TikTok. Det skete I foråret efter grænse-uroligheder mellem inderne og Kina.

I begyndelsen af august gav USA ByteDance en frost på 45 dage til at sælge firmaets amerikanske afdeling. Ellers ville TikTok blive forbudt helt I USA.

Allerede nu må amerikanske soldater og ansatte i den statslige administration ikke have app’en liggende på deres mobiltelefon….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POD renser tøj, sko og mobiler