Microsoft får ikke TikTok

Spind guld på din gamle mobil

(Foto: Eirik Solheim / Unsplash)

To ud af tre danskere har mindst én gammel mobil liggende i skuffen, som de ikke bruger længere.

Mange har vænnet sig til at købe en ny smartphone hvert år. Antallet af kasserede mobiler, der stadig fungerer fint, stiger derfor konstant.

I begyndelsen blev de gamle mobiler typisk sendt videre ud i familien. Dem fik børnene eller de gamle forældre.

Nu har de alle sammen en telefon, og den brugte lander på loftet. Nogle smider den sågar ud i stedet for at sende den til genbrug.

Teleselskabet 3 indfører nu et ”Byt til nyt” koncept, hvor man kan indlevere gamle mobiler og tablets i 3Butikker og samtidig tjene til udbetalingen af en ny med abonnement.

Nu kommer der snart nye iPhones. Hvad gør I med de gamle? (Foto: James Lewis / Unsplash)

 

 

3 fortæller, at de gamle mobiler kan repareres, shines op og få nyt liv hos en ny bruger. Alternativt kan materialer som plastik og metaller i telefonen sorteres fra og genanvendes i nye produkter.

”Byt til nyt” ideen er ikke ny, men det gør den bestemt ikke dårligere. Telia har haft en lignende koncept kørende i et par år.

Det samme har et par forhandlere, der systematisk køber brugte iPhones op og pudser dem op, inden de sælges igen til lavere priser end en ny Apple mobil.

”Vores undersøgelser viser, at mange danskere ikke ved, hvad de skal stille op med genstande, som de ikke længere bruger, men som stadig har en vis værdi – f.eks. telefoner,” forklarer David Elsass. Han er direktør for privatmarkedet hos 3.

”I stedet for at lade de forskellige værdigenstande overleve den ene hovedrengøring efter den anden, vil vi gerne opfordre danskerne til at gå lidt kritisk til værks. Gå i gemmerne og se, om det er muligt at få omsat nogle af de aktiver, som andre kan få glæde af, og som alligevel bare ligger og samler støv. Det giver luft i budgettet og ro i sindet,” fortsætter han.

Gamle mobiler kan være penge værd. Som brugt eller splittet af i genbrugs-materialer. (Foto: 3)

 

3 tager imod alle mobiler og tablets, men det vil påvirke enhedens værdi, hvis den ikke kan tændes eller er låst. Ødelagte skærme, skrammer og andre skønhedsfejl spiller altså ingen rolle, men kan også påvirke enhedens værdi.

De indleverede mobiler og tablets bliver først renset for alle data som apps, billeder og beskeder. Derefter sendes de videre til 3’s samarbejdspartner Replace Group, som er specialiseret i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale standarder.

Replace vurderer, om en telefon eller tablet er i god nok stand til at blive repareret og genbrugt. Hvis ikke, bliver alle genanvendelige komponenter sorteret fra, hvorefter de sidste rester bliver miljøvenligt destrueret.

På 3’s hjemmeside kan man få et overblik over, hvad ens enheder i skuffen måske er værd. Her skal man svare på nogle spørgsmål om enhedens stand, inden man får et foreløbigt estimat. Den konkrete vurdering bliver dog foretaget af medarbejderne i 3Butikken.

Den eneste hage ved 3’s nye ”Byt til nyt” koncept er, at man skal være abonnent hos teleselskabet for at få glæde af det. Desuden skal man købe en ny mobil eller tablet.

Beløbet fra den brugte enhed vil så blive fratrukket på abonnements-regningen over de næste 10, 20,30 eller 40 måneder….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Microsoft får ikke TikTok